Som udgangspunkt er et år på 8.760 timer.
Det skyldes at der er 365 dage på et år, hver med 24 timer som igen består af 60 minutter, der hver især varer 60 sekunder. Og derfor ender regnestykket med netop 8.760 timer. Men det er desværre ikke hele sandheden. Søger man det helt nøjagtige timetal, skal man nemlig kaste et ekstra blik på kalenderen.
Svært med et endegyldigt svar
For et år er ikke nøjagtig på 365 dage, men derimod på 365,25 dage. Det er lige præcis så længe det tager jorden at komme én gang rundt om solen. Det kan give lidt ubalance i forhold til årstider og døgnrytmer på længere sigt, og derfor har man indført det der kaldes skudår. Dertil kommer at et år ikke per definition er lig med 52 uger, som de fleste ellers nok går og regner med. Skal man være helt nøjagtig, består det nemlig af nøjagtig 52,177457 uger.
Et år er ikke bare et år
Det betyder at for netop året i år – 2020 – er det lidt længere end ellers. Således er det på hele 53 uger mod de sædvanlige 52. Og netop derfor kan det være svært at svare helt endegyldigt på, hvor mange timer der egentlig er på et år. For et år er ikke altid bare et år. Det kan svinge med både timer og dage og uger. Men man går ikke helt galt i byen, hvis man svarer at et år som oftest består af 8.760 timer.