Autonomi refererer til evnen eller kapaciteten for selvstyring og selvbestemmelse. På dansk betyder “autonomi” en individuel, gruppes eller organisations frihed til at træffe beslutninger, styre og regulere sig selv uden ekstern indblanding eller kontrol. Autonomi er et centralt koncept inden for forskellige områder, såsom psykologi, etik, politik og erhvervsliv.
I psykologi er autonomi tæt forbundet med individets evne til at træffe beslutninger og handle uafhængigt. Inden for dette felt bidrager autonomi til udviklingen af personlig integritet, selvværd og mentalt velbefindende. Autonome individer er i stand til at reflektere over deres egne værdier, mål og ønsker og træffe beslutninger baseret på denne selvrefleksion.
I en politisk kontekst refererer autonomi ofte til en regions eller et lands uafhængighed og frihed til at styre sig selv. Regionale eller nationale autonome områder har deres egen regering og lovgivningsmæssige beføjelser, selv om de stadig kan være en del af en større politisk enhed.
I erhvervslivet er autonomi ligeledes vigtig. Organisationer og virksomheder, der fremmer autonomi, tillader medarbejderne at have en vis grad af frihed i at udføre deres arbejde og i beslutningstagning. Dette har vist sig at øge arbejdsglæde, kreativitet og innovation.
Autonomi er ikke at forveksle med isolation eller total uafhængighed. Autonome enheder, hvad enten det er individer eller organisationer, opererer ofte inden for bredere systemer og samfund, og deres autonomi er sommetider begrænset af juridiske, etiske og sociale rammer. At have autonomi betyder at have friheden til at træffe beslutninger og handle, men med frihed følger også ansvar. Det indebærer en balance mellem individets eller gruppes friheder og rettigheder og de bredere samfundsmæssige eller organisatoriske strukturer og forventninger, hvori de eksisterer.