Regeringens forslag til finansloven indeholder en række tiltag, der kan styrke Danmarks konkurrenceevne og gøre investeringer mere attraktive. Dog er der bekymring for, at det kan føre til højere finansieringsomkostninger og dermed hæmme investeringer og vækst, hvis finanssektoren ikke inkluderes i lettelsen af selskabsskatten.
Vigtigheden af Regelforenkling i Finanssektoren
Finans Danmark fremhæver især initiativerne til regelforenkling og reduktion af administrative byrder i lovforslaget. Det bliver set som en positiv ting, at regeringen vil fjerne unødvendige byrder og komplicerede regler, som i dag tærer på virksomhedernes ressourcer til administration og dokumentation. Disse ressourcer kunne i stedet anvendes til at fokusere på kunder, innovation samt finansiering af vækst og arbejdspladser.
Regelforenkling sigter mod at gøre reguleringen enklere og mere effektiv. Finans Danmark har foreslået, at administrative byrder i den finansielle sektor skal reduceres med mindst 25 procent, samt at danske særkrav, som er blevet pålagt oven på europæisk regulering, skal revideres.
Det er afgørende, at ambitionerne om lettelser bliver til virkelighed, så både banker og kunder kan mærke effekten. Nyere analyser viser, at en reduktion af visse danske særkrav kan have en signifikant positiv indvirkning på den danske velstand.
Derudover glæder Finans Danmark sig over, at loftet for aktiesparekontoen er blevet hævet til 500.000 kr., ligesom skatten på aktieavancer nu er differentieret, så den er 27 procent op til 110.000 kr. og 42 procent derover. Disse tiltag gør det mere attraktivt for danskerne at investere en større del af deres opsparing og fremmer en stærkere investeringskultur i landet.
Samtidig er der dog en udfordring med selskabsskatten. Regeringen foreslår at sænke den almindelige selskabsskat, men finanssektoren vil ikke få del i denne lettelse. Finanssektoren betaler allerede en ekstra skat, og hvis selskabsskatten falder fra 22 til 19 procent uden at inkludere denne sektor, vil forskellen i beskatning sammenlignet med andre erhverv stige.
Finans Danmark understreger, at finanssektoren er en central del af den økonomiske infrastruktur i samfundet. Den er afgørende, når danskerne køber bolig, sparer op til pension, eller virksomheder skal investere og vækste. Der er derfor et misforhold i regeringens fokus på dansk konkurrenceevne, når den samtidig pålægger en særskat på en sektor, der er nødvendig for at finansiere væksten. Uden selskabsskattelettelse til finanssektoren kan det blive dyrere at låne penge og investere, hvilket kan svække vækst og udvikling yderligere.
Ifølge regeringens egne vurderinger vil den nuværende særskat for finanssektoren årligt reducere den danske velstand med cirka 8,5 milliarder kr. Hvis finanssektoren ikke inkluderes i selskabsskattelettelsen, kan det årlige BNP-tab stige til 15,6 milliarder kr. Dette er en betydelig belastning for dansk økonomi, som bør give anledning til overvejelse. Det handler ikke blot om særhensyn, men om at skabe gode rammer for investeringer og vækst i Danmark. Det er håbet, at de politiske partier under de kommende forhandlinger om finansloven vil tage hensyn til konsekvenserne af at holde finanssektoren udenfor selskabsskattelettelsen.
