Den græske tennisspiller Stefanos Tsitsipas har en vigtig opgave foran sig, når han møder Ben Shelton i fjerde runde af US Open. Dette er ikke blot et skridt mod hans eget comeback i Grand Slam-turneringer, men også et forsvar af en 150-årig tradition i tennis: den enhåndede baghånd.
Udfordringer og Tradition i Tennis
Siden den første Wimbledon-turnering i 1877 har der altid været mindst én spiller med en enhåndet baghånd i semi-finalerne i men’s singles. Men i 2026 har det været en udfordrende sæson for spillere med den teknik, da ingen har nået de sidste fire i hverken Australian Open, Roland Garros eller Wimbledon.
Nu er det op til Tsitsipas, der er den sidste tilbageværende spiller med en enhåndet baghånd i US Open, efter at Denis Shapovalov blev elimineret af Shelton. Tsitsipas, som blev opmærksom på denne imponerende statistik tidligere på ugen, ser ud til at tage ansvaret for at opretholde traditionen for enhåndede baghånds-spillere.
Han diskuterede den faldende tilstedeværelse af enhåndede baghånds på Touren efter sin sejr i anden runde og nævnte også WTA-spilleren Diane Parrys brug af en to-håndet baghånd til servemodtagelse, før hun skifter til sin enhåndede baghånd under længere bolde. Tsitsipas understregede, at han ikke ville overveje denne strategi.
Tsitsipas, der har vundet 13 ATP Tour-titler og været finalist i to Grand Slam-turneringer, har opbygget sin karriere på en spillestil præget af stærke serv og aggressive grundslag. Han påpeger, at en kvalitet enhåndet baghånd kræver fremragende fodarbejde og teknik.
Sammenlignet med en to-håndet baghånd er der en udfordring ved at spille med en enhåndet baghånd, da det kræver mere præcision og timing. Tsitsipas mener, at hvis man er sent på bolden, er der ikke samme muligheder for at redde situationen som med en to-håndet baghånd.
Med fokus på at bevare traditionen for enhåndede baghånds-spillere, står Tsitsipas overfor en vigtig test i sin kommende kamp.
