I 2005 tog den 18-årige Rafael Nadal sin debut i Rom under det prestigefyldte ATP Masters 1000-turnering, Internazionali BNL d’Italia, og startede dermed en fantastisk karriere i den italienske hovedstad. Han kom til turneringen med en stor portion selvtillid, efter at have vundet fire ATP-titler det år og være rangeret som nummer 7 i verden.
Nadal’s Udfordringer og Sejr i Rom
Nadal, der allerede var kendt som en udfordrer på grus, kom let videre til kvartfinalen ved at besejre Mikhail Youzhny, Victor Hanescu og Guillermo Canas med kun otte tabte spil. Men på vejen til sin første titel i Rom stødte han på udfordringer. I kvartfinalen mod Radek Stepanek tabte han sit første sæt i ni kampe, men kæmpede sig tilbage og vandt 5-7, 6-1, 6-1. I semifinalen mødte han David Ferrer, hvor han igen var tæt på at tabe, men formåede at vinde 4-6, 6-4, 7-5.
Finalen blev en episk fem-sæts kamp mod Guillermo Coria, en spiller, han tidligere havde mødt i Monte-Carlo. Denne gang blev det en intens duel, der strakte sig over fem timer. Coria fik fat i to sæt, men Nadal kæmpede sig tilbage, og i det afgørende sæt havde Coria en tidlig føring på 3-0. Men Nadal, med støtte fra det entusiastiske publikum, fandt sin indre styrke og kom tilbage.
I en nervepirrende afslutning, der involverede flere sæt point, formåede Nadal til sidst at vinde med 6-4, 3-6, 6-3, 4-6, 7-6(6). Dette blev den længste finale i Masters 1000-historien. Efter kampen sagde Nadal: “Det var en af de sværeste kampe i mit liv. Jeg er meget glad, for det er en meget vigtig turnering for mig.”
Nadal fremhævede også, hvor vigtigt publikums støtte var for ham. Efter sejren i Rom gik han videre til at vinde sin første Grand Slam-titel ved Roland Garros, og året blev en kæmpe succes for den unge spanske spiller. Coria, der havde besejret Nadal i deres første møde, kunne aldrig finde en måde at slå ham på igen, og han indså, at Nadal altid formåede at finde nye ressourcer i de mest udfordrende situationer. Denne triumf i Rom cementerede ikke kun Nadals status som en af de bedste spillere på grus, men også som en uovervindelig kraft i tennisverdenen.