Alle mennesker – og dyr for den sags skyld – gaber. De fleste gør det tilmed flere gange i løbet af en dag. De typiske tidspunkter er om morgenen, når man lige er vågnet eller om aftenen, før man går i seng. De fleste forbinder gaben med træthed og et tegn på, at kroppen har brug for søvn. Hvis du tit har stillet dig selv spørgsmålet “hvorfor gaber man?” kan du blive langt klogere her.
Hvad sker der i kroppen, når man gaber?
Når mennesket gaber, sker der det, at både hjerterytme og blodstrømningen øges – og dette hjælper med at holde din hjerne afkølet.
Ved du, hvorfor man gaber?
De fleste kender ikke den præcise årsag til, at man gaber. For de fleste er dette blot en “almindelig reaktion” som man ikke tænker yderligere over. Vi gaber nemlig også af andre årsager end blot træthed – som er den mest udbredte forklaring på, hvorfor man gaber.
Vi gaber, når vi keder os….
I virkeligheden gaber vi for at køle vores hjerne ned. Derfor er det heller ikke en skrøne, at når folk gaber, så keder de sig. For jo mindre hjernen bliver aktiveret og stimuleret, jo højere bliver hjernes temperatur. Når temperaturen bliver for høj, trænger hjernen til at blive afkølet, og dette sker ved, at man trækker en masse frisk luft ind, som dermed køler hjernen ned igen.
Vi gaber, når vi er trætte
Vi gaber ligeledes også, når vi er trætte. Selvom hjernen ikke understimuleres i denne situation, stiger temperaturen alligevel som konsekvens af trætheden.
Vi gaber om morgenen fordi…
Vi skal have gang i ansigtets muskulatur. De fleste har tendens til at strække kroppen efter de mange timer i liggende position. At gabe har nøjagtig samme effekt. Det handler om at strække musklerne ud og gøre dem klar til en lang dag med bevægelighed.
Vi gaber, når vi flyver
De fleste oplever i forbindelse med en flyvetur, at trykket i øret stiger – og den bedste måde at afhjælpe dette på er ved at gabe. På den måde kan vi hurtigt og nemt trykudligne. Gaben er derfor også den nemmeste måde til at trykudligne.
Vidste du, at et gab udløser dopamin i hjernen?
Dopamin er et vigtigt stof, som blandt andet er med til at udløse glæde og velvære. Når vi gaber, udløser hjernen automatisk dopamin. Det er derfor godt at gabe!
Vidste du, at du via et gab udviser empati?
De fleste har hørt udtrykket, at “et gab smitter.” Det skyldes, at mange mennesker automatisk kommer til at gabe, hvis et nært menneske i deres nærhed gør det samme. Det behøver ikke kun gøre sig gældende i nære relationer – men chancen er dog større, hvis der er tale om enten familie, kæreste eller venner.
Når man anerkender et andet menneskets gab ved at “gøre dem kunsten efter,” vil dette – helt fra urmenneskets tid – blive indirekte opfattet som et tegn på empati for sine medmennesker.
Faktuelt vil børn på under 6 år have mindre tilbøjelighed til at kopiere et gab. Grunden herfor er, at børn først efter 6-årsalderen bliver bevidste om empati for andre mennesker. Inden denne evne er videreudviklet, vil et barn dermed ikke “forstå vigtigheden” i at kopiere et gab.
En af forklaringen på at mennesket “efteraber” et andet menneskets gab er også, at vi i urtiden havde brug for at vores døgnrytme var ens. Det var vigtigt, at flokken var vågen på samme tid af døgnet. Derfor er denne efterabe af gab også et levn fra fortiden. Når et andet menneske gabte, signalerede mennesket til flokken, at det nu var sengetid. Derfor siger menneskets instinkt, at det er bedst at “blive træt nu,” og derfor vil mennesket automatisk også gabe.
Vidste du, at folk, der lider af migræne, typisk gaber mere?
Folk der uheldigvis lider af migræne, vil typisk også gabe mere. Det kan lyde underligt, men forklaringen skyldes, at i forbindelse med et anfald af migræne, samles der blodansamlinger af blod i hjernen – og disse bliver således nedkølet, når du gaber.
Ved du hvornår, mennesket gaber mest?
En teori beror på, at mennesket gaber mere om sommeren end om vinteren. Forklaringen for denne spektakulære påstand er, at varmen får mennesket til at gabe mere. Vi gaber således mere om sommeren, idet hjernen bliver “opvarmet” af de højere grader, og at vi via vores gaben hjælper til at finde den rette temperatur.
Har du gabt, mens du læste dette?
De fleste er nok blevet fristet til at gabe, mens de læste dette – og bare rolig, det er helt normalt!