Der er mange typer af drøvtyggere, men de er alle sammen klovdyr. Der er ikke kun koen som går under den kategori. Der er, blandt andre, også dyr som giraffer, antiloper, geder og får, som går ind under kategorien; drøvtygger. Men hvor mange maver har en ko og disse andre drøvtyggere? Ligesom koen så har de alle 4 maver og flade tænder til at tygge drøv med.
Drøvtyggere har fire maver
Hvad betyder at tygge drøv overhovedet? At tygge drøv betyder, at maden, som klovdyret indtager, bliver fordøjet i to trin. Når man ser en ko på marken stå op og spise græs, så er det kun det første trin. Det er råmaterialet der bliver spist der. Ofte når man kører forbi en mark, hvorpå der er køer, ligger de køer tit og smasker. Det gør de, fordi de er i gang med andet trin i processen. Andet trin, er hvor de gylper råmaterialet op, og så tygger det igen. Råmaterialet bliver ikke tygget særlig fint, men det gør det så i det andet trin.
Koens fire maver har selvfølgelig også navne. Der er vommen, netmaven, bladmaven og løben. Den første mave som maden rammer, er vommen. Heri findes der bakterier som opløser ting som græs og hø. Det er også fra denne mave af, at gylpen kommer fra, når koen tygger drøv. Den næste mave, er netmaven. Det er her det er vigtigt, at det gylp er blevet tygget godt igennem, da netmaven, som navnet over hentyder til, findeler maden til den næste mave.
Kun en ”rigtig” mave
Det findelte foder kommer så til bladmaven, som optager alle lækkerierne fra foderet af. Ting som salt, vand og fedtstoffer som koen har behov for. Den sidste mave i processen, er løben. Det er her vi begynder at kunne relatere til koen, da denne mave, er den som minder mest om menneskets éne mave. Det er nemlig her, at den enzymatiske nedbrydning sker, med saltsyre, som opløser det sidste af foderet. Nærringstofferene er nu sendt videre til tarmen, og syrerne og har sørget for at alt af svampe og dårlige bakterier er slået ihjel. Løben er også kun den eneste ”rigtige” mave.
Når løben bliver kaldt for den eneste rigtige mave, så er det fordi at de tre andre maver som kommer før den, egentlig kun burde blive kigget på som tre formaver, hvorpå de to første end ikke er helt adskilt. Man kan næsten mere se på dem som en slags forlænget avanceret spiserør.
Et højtudviklet system
Drøvtyggere har udviklet et ret fint system. Da det foder koen får, har kraftige cellevægge af cellulose, kan den ikke selv nedbryde det. Derfor er vommen også fyldt med ca. 10% af mikroorganismer, som kan nedbryde cellulosen for den, og de lever derfor i en symbiotisk forhold. Når den så tygger det her mad flad, med dens flade tænder, så har foderet mere overfladeareal fro de her mikroorganismer at arbejde på.
Derfor går nedbrydningen af cellulosen også hurtigere efter drøvtygningen, samt at koens spyt fugter foderet, også til at gavne nedbrydningen. Så ved du forhåbentlig lidt mere om, hvor mange maver en ko har.