I 2024 var Polen det NATO-land, der brugte den største andel af sit bruttonationalprodukt (BNP) på forsvar, med en allokering på 4,1% af BNP.
Dette overgik betydeligt NATO’s tidligere fastsatte mål på 2% af BNP for forsvarsudgifter.
Polens beslutning om at øge sine forsvarsudgifter kom som reaktion på den forværrede sikkerhedssituation i Europa, især efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022. Denne handling understregede behovet for øget militær kapacitet blandt NATO’s medlemslande. Som en del af denne oprustning har Polen investeret kraftigt i militært udstyr, primært fra USA og Sydkorea.
Ud over Polen har andre NATO-lande også øget deres forsvarsbudgetter. Estland brugte 3,4% af sit BNP på forsvar, mens USA allokerede 3,4%, Letland 3,2% og Grækenland 3,1%.
Disse tal indikerer en generel tendens blandt medlemslandene til at prioritere forsvarsudgifter i lyset af øgede geopolitiske spændinger.
Øget pres for højere forsvarsudgifter
I december 2024 intensiverede USA’s præsident, Donald Trump, presset på NATO-allierede for at øge deres forsvarsudgifter. Han foreslog, at medlemslandene skulle hæve deres forsvarsbudgetter til 5% af BNP, en markant stigning fra det tidligere mål på 2%.
Denne opfordring blev støttet af Polen, som allerede nærmede sig dette niveau med sine 4,7% af BNP dedikeret til forsvar.
Denne udvikling har skabt debat blandt NATO’s medlemslande om nødvendigheden og gennemførligheden af så betydelige stigninger i forsvarsbudgetterne. Mens nogle lande, som Polen og Estland, har taget proaktive skridt for at øge deres militære kapaciteter, står andre nationer over for økonomiske udfordringer og interne politiske overvejelser, der gør det vanskeligt at nå de foreslåede mål.
Fremtidige udsigter for NATO’s forsvarsudgifter
Den nuværende sikkerhedssituation i Europa har ført til en revurdering af forsvarsstrategier blandt NATO’s medlemslande. Der er en stigende erkendelse af behovet for kollektiv sikkerhed og styrkelse af alliancens militære kapaciteter. Men implementeringen af øgede forsvarsudgifter varierer på tværs af medlemslandene, afhængigt af deres individuelle økonomiske situationer og politiske prioriteter.
I de kommende år vil det være afgørende for NATO at finde en balance mellem nødvendigheden af øgede forsvarsudgifter og de økonomiske realiteter, som mange medlemslande står over for. Den fortsatte dialog og samarbejde inden for alliancen vil være central for at sikre en sammenhængende og effektiv forsvarsstrategi, der kan imødekomme de udfordringer, som alliancen står over for i det 21. århundrede.