Hvad Er Rosenthal Effekten?

Rosenthal Effekten

Amerikanske psykolog Robert Rosenthal havde en hypotese omkring en selvopfyldende profeti. Rosenthal Effekten er derfor opkaldt efter Robert Rosenthal, da han i en større grad kunne understøtte hans hypotese. Denne effekt er især gældende, når det gælder elever og studerende. Derfor er det spænende at kigge på, hvordan denne effekt påvirker en person på den positive og den negative måde.

Definition og baggrund

Rosenthal effekten er et fænomen om, hvor vidt en persons præsentation forbedres, når en anden har høje forventninger til personens præsentation. Det vil sige, at der eksempelvis er større chance for, at du får en god karakter, hvis din lærer tror på dig og er positiv omkring din læringsproces. Rosenthal mente, at når der var forudindtagethed med i spillet, vil det have en reaktion på vedkommende, som der er forventninger omkring. Dette gælder både i den positive og negative retning. Rosenthal gjorde derfor en rækker eksperimenter for at bekræfte hans teori.

Forsøg med rotter

I 1968 lavede Rosenthal et eksperiment med to grupper. Hver gruppe fik nogle rotter. Den ene gruppe rotter blev kaldt for kloge, og den anden gruppe rotter blev markeret som sløve. Hver gruppe mennesker fik derfor enten en gruppe ”kloge” rotter eller en gruppe ”sløve rotter”. Menneskerne skulle dernæst lave en labyrint til deres rotter, hvorefter der blev testet, hvor godt rotterne klarede det.

Gruppen med de såkaldte ”kloge” rotter, havde de rotter, som klarede sig bedst gennem forhindringerne. De ”sløve” rotter derimod klarede forhindringerne dårligere. Rosenthal mente at dette var fordi, at gruppen med de ”kloge” rotter havde en positiv indstilling fra start, og fordi de havde høje forventninger til rotterne, som skulle forstille at være særligt kloge.

Forsøg med skoleelever

Rosenthal testede senere hans hypotese på en gruppe skoleelever fra 7-12 år. Han testede deres intelligens, og udtog tilfældigt 20% af disse elever. Disse elever blev præsenteret som særligt kloge, og som elever som vil klare sig godt i løbet af skoleåret. Efter skoleåret var gået, var det tydeligt at se, at de 20% havde klaret sig markant bedre i skolen i løbet af året, i forhold til de andre elever som ikke var blevet præsenteret som særligt kloge. Rosenthal så denne forskel som så stor, at det ikke kunne have været tilfældigt. Derfor mente han, at han yderligere havde påvist at positive og høje forventninger, kan forbedre en persons præsentation.

Godt eller skidt?

Da Rosenthal Effekten kan virke i begge retninger, kan det være forskelligt, om effekten er god eller dårlig. Eksempelvis kan det være positivt, hvis skolelærere har høje og positive forventninger til deres elever ifølge Rosenthal Effekten. På den måde vil elever klare skolen bedre, end hvis deres lærere havde lave forventninger. Modsat kan det have en negativ påvirkning, hvis der fra start bliver stille lave forventninger til skoleelever eller en anden gruppe mennesker. Dette vil kunne have en negativ effekt på deres præsentation.

Denne effekt kan være en god ide at have i baghovedet, når der eksempelvis arbejdes med børn og unge, som har nogle læringsmål i skolen.

Flere artikler, der kunne interessere dig...