Hvad Er Dunning Kruger Effekten

Dunning Kruger Effekten

Der er mange kendte effekter i verden – albedo effekten, Mandela effekten og så videre. Men i virkeligheden er der endnu flere ukendte effekter i verden – for eksempel Dunning Kruger effekten. Hvis du aldrig har hørt om den, så er det ikke noget at være ked af – du kan trods alt bare følge med lige her og blive klogere.

Dunning Kruger effekten forklaret

Dunning Kruger effekten er opkaldt efter de to psykologer, der opdagede den – David Dunning og Justin Kruger. Den beskriver en kognitiv bias effekt, der ses blandt mennesker, der opnår kompetencer på begynderniveau og pludselig føler sig som verdensmestre. De overvurderer nemlig voldsomt deres egne evner indenfor et område netop fordi de ”kun” er begyndere.

David Dunning og Justin Kruger så, at denne overvurdering af egne evner var konsekvent i deres eksperiment, og de mener, at den skyldes netop sin manglende forståelse af det, som du har bevæget dig ud i. De har hverken forståelse eller kompetence til at erkende grænserne for ens evner, når de sammenligner med andre begyndere. Uvidenhed er kort sagt årsagen bag Dunning Kruger effekten – og det bliver særligt tydeligt, når andre mere erfarne indenfor samme aktivitet begynder at undervurdere sig selv netop fordi de er bevidste om grænserne for deres egen viden og forståelse. Samtidig får de den opfattelse, at opgaver som er nemme for dem efter års træning, også er nemme for andre.

Eksperimentet

David Dunning og Justin Kruger faldt ikke bare over denne effekt – i 1999 var de faktisk i stand til at påvise den igennem et eksperiment. De lod en række forsøgspersoner bedømme deres egne evner, hvorefter de satte dem i relation til deres faktiske kunnen – og pludselig sås Dunning Kruger effekten i kraft. De mindst kompetente overvurderede konsekvent deres evner og dermed vurderede psykologerne at inkompetence får et individ til at miste evnen til at erkende egne manglende kompetencer. De bliver ude af stand til at erkende hvor stor forskel, der er på de kompetencer, som de besidder sammenlignet med de kompetencer, der skal bruges på et ønsket niveau. Derudover kan de heller ikke bedømme andre korrekt.

En yderligere konklusion lød på, at igennem læring ville individerne så at sige lære, at de ikke kunne, og i takt med at de blev bedre, blev deres egen opfattelse af deres evner mere præcis.

Eksperimentet blev udført i tests af både læseevner, medicinsk praksis, bilkørsel, skak og tennis, så de var i stand til at konkludere det baseret på et individ, der blev sat overfor en ny kompetence fremfor overfor en specifik kompetence.

Efterfølgende studier – hvad kan vi lære?

Selvom studiet viste konsekvente resultater, så er det faktisk ikke den endelige konklusion – i hvert fald ikke i hele verden. Forsøgspersonerne var nemlig primært fra Nordamerika, og lavede du de samme undersøgelser i et land som Japan for eksempel, vil resultatet være anderledes. Her undervurderer de i stedet sig selv og ser det som en mulighed for at forbedre sig. Kulturelle forskellige har altså – som altid – indflydelse.

Flere artikler, der kunne interessere dig...