Globale sundhedsdata viser, at rygsmerter i Danmark er et stigende problem blandt kvinder og ældre.
Ifølge professor Jan Hartvigsen fra Syddansk Universitet (SDU) stiger rygproblemer i sin forskning med internationale forskere i organisationen The Global Burden of Diseases med en alarmerende hastighed, og man regner med, at i 2050 vil cirka 843 mio. enkeltpersoner vil blive påvirket af denne tilstand.
Tallet repræsenterer en stigning på 36 procent sammenlignet med det nuværende antal mennesker, der lider af alvorlige rygproblemer.
Hartvigsen brugte avancerede computermodeller til at projicere dataene, hvilket tog omkring tre årtier at blive færdiggjort. Forskningen ledes af University of Sydneys professor Manuela Ferreira.
Han er forskningsleder på SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik og Center for Muskel- og Ledsundhed.
Global Burden-forskningen er publiceret i det prestigefyldte tidsskrift, The Lancet Rheumatology, og professor Hartvigsen rådgiver også WHO i sine globale retningslinjer for behandling af rygsmerter.
Resultaterne afslører også, at smerten vil påvirke mennesker i deres daglige liv, især på arbejdet og evnen til at blive på arbejdsmarkedet. Værre er, at evnen til at være selvforsynende er også hurtigt faldende.
Ifølge de seneste data fra Sundhedsstyrelsen i 2022 stødte cirka 1,7 millioner personer i Danmark på problemer relateret til rygsmerter. Ser man frem mod 2050, forventes der en stigning på 10 procent i disse sager. Selvom denne procentdel kan være lavere end det globale gennemsnit, vil den stadig have en markant effekt i betragtning af den relativt mindre befolkningstilvækst i Danmark.
Ingen specifikke løsninger
Hartvigsen forklarede, at der ikke findes løsninger, der er skræddersyet til de ældre, og undersøgelsen taget i betragtning er situationen meget bekymrende.
“Vi ved, at rygsmerter påvirker funktionsevnen stærkt hos ældre, og at ældre med rygsmerter er mindre selvhjulpne, specielt hvis de har andre samtidige kroniske sygdomme,” hartvigsen said.
Den eksisterende behandlingstilgang lægger alt for stor vægt på kirurgi og medicinering, især potente smertestillende midler. Hartvigen understregede betydningen af at prioritere forebyggende foranstaltninger og ikke-invasive behandlinger som de primære trin for den enkelte, herunder fysisk træning og manuel terapi.