For fem årtier siden opnåede Arthur Ashe sit livs største triumf på tennisbanen. Med hjælp fra Ashe’s nærmeste venner bliver der her set nærmere på, hvordan den amerikanske spiller løftede Wimbledon-trofæet i 1975 – et af de mest betydningsfulde øjeblikke i sportens historie.
Vejen til Wimbledon-sejren
I februar 1975, efter et tæt nederlag til Bjorn Borg i finalen ved WCT Bologna, var Ashe og hans venner på vej til Nice. De boede på det eksklusive hotel Le Negresco, der prydes af kunstværker og luksus. Mens de nød udsigten over Middelhavet, forberedte de sig på den kommende turnering i Barcelona.
Ashe havde netop lidt et nederlag, men han forblev optimistisk. Sammen med sine venner besøgte de Nice Lawn Tennis Club for at træne. Efterfølgende læste de i avisen om en skandaløs kærlighedshistorie mellem Richard Burton og Suzy Hunt, der skabte overskrifter på den franske riviera.
Da de vendte tilbage til hotellet, fik de øje på Burton og Hunt, der ankom med deres hvide pudler. De udvekslede venlige bemærkninger, og Burton opfordrede Ashe til at tro på sig selv i sin kommende kamp mod Jimmy Connors. En venskabelig væddemål om 100 pund blev indgået, hvor Burton mente, at Ashe ville vinde næste gang de mødtes.
De kommende måneder brugte Ashe tid på at træne intenst og nåede at vinde fem WCT-titler, inklusive sejre over Borg. Med Wimbledon i sigte, indlogerede Ashe sig på Westbury Hotel i London i begyndelsen af juni, mere end to uger før turneringen startede.
Ashe, der for blot et år siden var blevet valgt som præsident for ATP, stod over for nye udfordringer, inklusive en retssag fra Connors for angiveligt at have fremsat injurierende kommentarer. Det satte yderligere pres på Ashe, da de skulle mødes i Wimbledon-finalen.
I de dage op til finalen forberedte Ashe sig grundigt og fik strategisk rådgivning fra trænere og venner. Der blev talt om, hvordan man bedst kunne spille mod Connors, der var kendt for sin aggressive spillestil. Ashe planlagde at udnytte sine styrker og holde Connors på afstand.
Finalen blev en intens affære. Ashe indså hurtigt, at han kunne have en chance. Han spillede med kold blod og fulgte sin strategi om at blande sin spillestil. Efter at have vundet de første sæt, mødte Ashe modstand, men han formåede at bevare fokus og komme tilbage, da det gjaldt.
Efter to timer og fem minutter kunne Ashe endelig juble over sejren med 6-1, 6-1, 5-7, 6-4. Det var et øjeblik, der ikke blot indskrev sig i historien som en stor sportspræstation, men også som en milepæl for en sort mand i tennis, der brød barrierer og blev et symbol på forandring.
Ashe’s præstation ændrede også opfattelsen af Connors, der tidligere havde været betragtet som en uovervindelig spiller. Ashe’s sejr satte fokus på hans strategiske dygtighed og evne til at tilpasse sit spil.
Da Ashe blev fejret som Wimbledon-mester, var det en triumf, der gik langt ud over selve spillet. Det var en sejr for hans dedikation, hans kamp mod uretfærdighed og hans evne til at inspirere andre.