Efter ubådens frasalg i 2004 arbejder Danmark nu på at købe nye skibe for at forhindre russiske bevægelser i Østersøen. Lovgiverne overvejer at samarbejde med sin alliance i denne sag.
Formand for Danmarks udenrigspolitiske udvalg Michael Aastrup Jensen sagde, at diskussionen om nye ubåde i øjeblikket foregår som et led i en bredere politisk undersøgelse af danske forsvarskrav. Tidligere blev der allerede i 2022 investeret i nye flådeskibe for 40 milliarder kroner.
“Danmark er meget strategisk, hvilket betyder, at alle russiske flådefartøjer skal sejle gennem vores farvande, hvis de kommer ud fra Skt. Petersborg eller Kaliningrad, og derfor er vi nødt til at styrke vores forsvar i dybden, hvilket er en helt ny opvågning for os.” sagde Jensen.
Desuden faldt ubådsdiskussionen sammen med Søværnets udmelding om udskiftning af havpatruljefartøjer under Thetis. Som følge heraf er der behov for en øjeblikkelig beslutning for at løse dette problem.
Indvirkningen af Ukraine-krigen
Krigen i Ukraine, som rammer det danske forsvarssystem, er hovedårsagen til, at Danmark ønskede at have stærkere flådeudstyr. Jensen forklarede, at landet havde brugt flere procent af sit BNP på forsvar, siden invasionen skete.
“Før invasionen [af Ukraine] brugte vi cirka 1,35 procent af vores BNP på forsvar, men i år når vi 2 procent,” sagde Jensen.
“Hvis NATO og allierede bliver enige [på Vilnius-topmødet] et højere mål på 2,5 eller 3 procent, har vi allerede udtalt, at vi også vil nå det så hurtigt som muligt.”
Udover interne forsvarsbehov har Danmark doneret militære behov til Ukraine, herunder 19 Caesar artillerisystemer, F-16 jetjagere og andre kommende jetforsyninger. Danmark forstod behovet for fly for at styrke Ukraines luftmagt. Derfor planlægger den også at gennemføre fælles træning for at hjælpe ukrainske piloter med at navigere i jetflyet.