Minister løn i Danmark 2024: Sådan fastsættes vederlaget
Ministrenes løn i Danmark – populært kaldet minister løn – er blandt samfundets mest omdiskuterede emner. Mange danskere er nysgerrige på, hvor meget magtens mænd og kvinder egentlig tjener, og hvilke frynsegoder der følger med jobbet. Selve lønnen for en minister er ikke hemmelig; den er fastsat ved lov (Ministervederlagsloven) og reguleres årligt, så snart Folketinget justerer satserne.
Per 1. april 2025 lyder grundbeløbet for en minister på 1.248.386 kr. årligt. Herfra regnes de individuelle lønninger, så statsministeren tjener mere end de øvrige ministre. Men lønnen er kun en del af den samlede materielle værdi af et ministerembede. Lad os se nærmere på de faktuelle lønninger og de mindre synlige goder.
Hvad tjener Danmarks ministre i 2024?
Der er store forskelle på lønnen indenfor regeringen. Her er de officielle årlige vederlag for de mest markante poster:
- Statsministeren: 1.958.176 kr. (125% af grundbeløbet)
- Udenrigsministeren, finansministeren og den 2. i statsrådsrækkefølgen: 1.723.195 kr. (110%)
- Øvrige ministre: 1.566.541 kr. (100%)
Disse beløb er før skat – og for ministre, der samtidig er medlemmer af Folketinget, modregnes lønnen fra Folketingsarbejdet, så man ikke modtager dobbeltbetaling.
Udbetalingen sker som almindelig månedsløn, og der findes mulighed for eftervederlag (en særlig periode med løn efter fratrædelse) for ministre, der stopper efter kortere eller længere tid i embedet. Dette har til formål at sikre en økonomisk overgang for de afgående ministre.
De skjulte frynsegoder og tillæg
Selve lønnen udgør kun én del af minister løn. Der er også en række frynsegoder, som i praksis kan gøre jobbet endnu mere attraktivt:
- Ministerbil med chauffør
- Tjenestebolig og kontor i ministeriet
- Adgang til rådgivere og sekretariatsbistand
- Rejsemuligheder og diæter på officielle rejser
- Tjenestemobil, IT-udstyr, mødebudget m.m.
Mange af disse goder er helt nødvendige for at løse ministerpostens opgaver, men de bør stadig regnes med i den samlede værdi af arbejdet.
Derudover gælder et skattefrit omkostningstillæg for ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget – i 2024 var dette tillæg på ca. 72.913 kr. årligt. Dette dækker udgifter, der knytter sig til embedet, og skal kompensere for de udgifter, et ministerjob uundgåeligt medfører.
Pension og eftervederlag – værd at kende til
Mange glemmer, at minister løn i Danmark også inkluderer hensættelser til pension. Pensionen er reguleret særskilt og afhænger af både antallet af år man har været minister og de gældende satser for tjenestemandspension. Uanset varighed sikres ministre en form for efterfølgende økonomisk sikkerhedsnet.
Efter at et ministerembede ophører, kan man desuden modtage eftervederlag. Størrelsen og varigheden afhænger af, hvor længe ministeren har siddet i embedet. Formålet er at beskytte mod pludselig ledighed, men eftervederlaget har tidligere udløst debat om minister løn og de privilegier, der følger med toppen af dansk politik.
Hvorfor debatteres minister løn så ofte?
Lønnen for danske ministre diskuteres ofte i offentligheden, fordi stillingen for mange opfattes både som en stor tillidspost og som et servicefag for samfundet. Kritikerne peger på, at minister løn og frynsegoder bør matche de resultater, der skabes, mens tilhængere fremhæver det personlige ansvar, arbejdspresset og det konstante mediefokus.
Sammenlignet med toppen af erhvervslivet fremstår minister løn hverken luksuriøs eller beskeden – men ministerjobbet rummer yderligere særlige rettigheder og goder, man sjældent ser andre steder. Ikke mindst den særlige pension og adgang til rådgivere og bilordning er unikke privilegier.
Transparens og fremtid for minister løn
De seneste år er der blevet efterspurgt øget åbenhed om politikernes løn og goder. Ministervederlagsloven justeres løbende, og alle satser publiceres på Folketingets hjemmeside, så borgerne til enhver tid kan tjekke minister løn og ydelser.
Både nuværende og kommende ændringer af løn- og godelandskabet for danske ministre debatteres jævnligt, og det forventes at skatteydernes ønske om transparens kun vil vokse. I 2024 har danskerne altså adgang til alle centrale oplysninger om statsministerens og regeringens øvrige medlemmers løn, pension, eftervederlag og skjulte frynsegoder.
