Den 31. maj 2025 blev 1000-kronesedler og ældre pengesedler ugyldige som betalingsmiddel. Indtil fristen udløb er der blevet indleveret sedler for over 20 milliarder kroner til Nationalbanken. En undersøgelse viser, at 97 procent af danskerne er bevidste om, at 1000-kronesedlen ikke længere kan bruges. Nationalbanken vurderer, at den første fase af den største indkaldelse af sedler siden 2. verdenskrig har forløbet tilfredsstillende.
Indkaldelse af Sedler: Faser og Forventninger
Med et halvandet års varsel blev det gjort klart, at 31. maj 2025 var den sidste dag, hvor de nævnte sedler kunne anvendes. Siden indkaldelsen begyndte den 30. november 2023, er der pr. 31. maj 2025 indleveret 20,5 milliarder kroner i sedler.
Indtil fristen er der indløbet næsten 19,7 milliarder kroner i 1000-kronesedler, hvilket svarer til 93 procent af det samlede indleverede beløb for denne seddeltype. Ved indkaldelsens start var der 21,1 milliarder kroner i omløb af 2009-serien, men ved fristens udløb var der kun ca. 1,4 milliarder kroner tilbage.
For de ældre seddelserier har indleveringen været mere begrænset, med kun 873 millioner kroner indleveret, hvilket svarer til 26 procent af deres samlede værdi. De resterende 2,5 milliarder kroner i ældre sedler er af en lav værdi, da mange af dem har været uden for almindelig cirkulation i årevis.
Nationalbanken har været opmærksom på, at mange ældre sedler ikke er blevet brugt i butikker og banker i lang tid, og derfor har det været forventet, at indleveringen af disse sedler ville være begrænset.
Indkaldelsen af sedler foregår i to faser. Den første fase, som varer indtil 31. maj 2025, har set sedlerne løbende blive taget ud af cirkulation, mens den anden fase, der varer indtil 31. maj 2026, kun tillader indløsning på Nationalbankens indleveringssteder i Aarhus, Odense og København. Efter denne dato vil de ikke-indleverede sedler miste deres værdi.
Indleveringen har været stabil gennem hele perioden, selvom der har været størst aktivitet i starten. Bankernes og butikkernes håndtering af indkaldelsen har bidraget til, at processen er gået glat. Størstedelen af de indleverede 1000-kronesedler er kommet fra kontantautomater og fysiske betalinger, mens ældre sedler primært er blevet indleveret i banker.
Selvom mere end 20 milliarder kroner er blevet indleveret, forventes der en forsinkelse i registreringen af de indleverede sedler, især de sidste dage op til fristen, da banker og butikker ikke kunne indlevere kontanter.
Nationalbanken har haft en omfattende kommunikationsindsats for at sikre, at befolkningen er informeret om ændringerne. En måling fra maj 2025 viser, at 97 procent af borgerne var klar over, at 1000-kronesedlen ville blive ugyldig, hvilket er en stigning fra oktober 2024. Kendskabet er generelt højere blandt ældre borgere, som er mere opmærksomme på de ældre sedler.
For borgerne, der ikke har indleveret deres sedler inden fristen, vil der stadig være mulighed for at gøre det frem til 31. maj 2026 på Nationalbankens indleveringssteder. Der er også en særordning for grønlandske og færøske pengeinstitutter, som tillader indlevering af ugyldige sedler indtil samme dato.
Nationalbanken fastholder forventningerne om, at omkring 3 milliarder kroner i sedler ikke vil blive indleveret inden fristen. Dette skøn er baseret på tidligere indleveringstal og kendskabs-målinger, hvilket understreger vigtigheden af at holde offentligheden informeret omkring denne proces.