Gæsterne ankom til Sinatur Hotel Frederiksdal, hvor den blå løber allerede satte stemningen. Håndtryk og latter fyldte luften, mens folk fandt sammen, både alene og i par. Stemningen var uformel, og det var tydeligt, at alle vidste, hvor de skulle hen.
Indenfor i det hyggelige lokale kunne man begynde at høre cellomusikken. Baren var populær, og folk blandede sig hurtigt uden at følge strenge regler. Velkomsttalen fra Andreas Byder var kort og uformel, og herefter fortsatte aftenen.
En unik sammenkomst med fokus på fællesskab
Lysfesten var ikke en traditionel gallamiddag eller et netværksarrangement. Den var designet til at skabe forbindelse mellem klubben, erhvervspartnere, spillere og trænere, så alle kunne dele lokalet på lige fod. Programmet var til stede, men fleksibelt, så det kunne følge stemningen i rummet.
Efter en tid gik gæsterne videre til det næste lokale, hvor tre borde med lækre anretninger ventede. Scenen var sat op som et talkshow med loungestole, og formatet mindede om et forsamlingshus, hvor samtaler fyldte mere end oplæg.
På scenen blev både gæster og klubfolk inviteret til at deltage i korte samtaler. Der blev stillet spørgsmål om spillere, ungdomsarbejde, stadion og fællesskab. Stemningen var afslappet, dog med en god struktur, så alle kunne følge med. Der var mange latterudbrud, men også øjeblikke af eftertænksomhed.
Et særligt øjeblik opstod, da de nye spillere blev præsenteret. I stedet for en almindelig introduktion blev der vist videohilsner fra deres familier, hvilket skabte en stille, men fælles atmosfære i lokalet.
Resten af aftenen var præget af spontane samtaler. Nogle gæster prøvede lykkehjulet, mens andre kiggede på modeltegningerne til det kommende stadion. Mange blev stående i dybe samtaler, der ofte startede med en spiller og endte med en aftale om at mødes til en kamp eller et arrangement. Her var det relationerne, der satte tonen, og ikke klubben.
Aftenen blev beskrevet som en unik mulighed for at mødes på en anderledes måde end på stadion eller til forretningsmøder. Det var en chance for at få et personligt indblik i spillerne, hvilket efterlod et varigt indtryk hos deltagerne. Videohilsnerne fra spillernes familier blev fremhævet som en særlig gestus, der viste, at klubben værdsætter mennesket bag spilleren.
Deltagerne bemærkede den varme velkomst og den uformelle atmosfære, der gjorde det nemt at blande sig. Mange fortalte, hvordan det at møde spillerne og skabe personlige forbindelser ændrede deres opfattelse af klubben. Aftenen sluttede med smil, aftaler og forventning til næste kamp, hvilket cementerede den stærke følelse af fællesskab.
