Hvorfor vil man vide, hvilken hund, der er verdens største? Det kan der faktisk være mange årsager til. Måske er man interesseret i hvilken hunderace, der er den største. I det tilfælde kan det være, fordi man selv ønsker sig en hund, der er i den høje ende af størrelsesskalaen. Måske har du endda gang i et væddemål om hvilken hunderace, der er den største og leder efter svaret. Årsagen kan også være af ren nysgerrighed. I det tilfælde vil du højst sandsynligt gerne vide mere om hunden og lærer den at kende.
Lige her i artiklen kan du få stillet din nysgerrighed uanset din undren.
Verdens største hunderace
Den hunderace, som tager førstepladsen som verdens største hund – når det kommer til vægt – er hunderacen Engelsk Mastiff. En tæve i denne race kan veje mellem 54-77 kg. og en hanhund kan veje mellem 73-100 kg. Det svarer faktisk til det en gennemsnitlig kvinde og mand vejer. Typisk har en Engelsk Mastiff en højde mellem 70 og 92 cm. Det er dog ikke en Engelsk Mastiff, som har rekorden for at være verdens største hund.
Den største hund nogensinde var en Granddanois. Hunden levede i USA og d. 4. oktober 2011 blev hanhunden målt til at være 1.118 cm.
Verden største hund
Den største hund nogensinde hed Zeus og var en granddanois på 1.118 cm. Når han stod på sine bagben, nåede han en højde på intet mindre end 2 meter og 23 cm. Zeus boede med sin familie i USA, han vejede 70,3 kg. og spiste ca. 13,6 kg. mad hver 14. dag. Zeus døde desværre i 2014, da han var fem år.
Zeus efterfølger var Freddy, som også blev kaldt “den blide kæmpe.”
Freddy blev i 2016 kåret som verdens største hund, da han var 103,5 cm. Når han stod på sine bagben, blev han intet mindre end 226 cm. høj. Det er ikke til at tro, at Freddy faktisk var den mindste i flokken, da han blev født.
Freddy døde desværre i 2021, da han var otte år.
Dette efterlader os desværre med spørgsmålet: Hvem er verdens største nulevende hund?
Mød verdens (måske) største hund: Atlas
Det viser sig, at der ikke er nogen officiel titelholder lige nu, men det spekuleres, at Atlas er den største nulevende hund.
Atlas er en granddanois på seks år, han vejer lige nu 102 kg. og har en stående højde på 104 cm. Officielt er han ikke verdens største hund endnu, men han er på vej. I tre år har Atlas og hans familie været i kontakt med Guinness Book of World Records for at gøre titlen som verdens største hund officiel.
Atlas er en klodset hund, som er meget stille og rolig. Han giver en masse glæde til dem han møder, og så er han meget loyal. Desuden er hans personlighed meget blid, så selvom racen er en stor hund, og Atlas meget større, så er det en hund, som sagtens kan begå sig på meget lidt plads.