Flere grupper vil nu blive fritaget for opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Dette gælder blandt andet børn, der er født i udlandet af surrogatmødre, samt børn født under korte ophold i udlandet. Ligesom internationalt adopterede vil disse grupper få en undtagelse, som er blevet en del af de politiske forhandlinger om de nye beskæftigelseskrav.
Politisk Enighed om Undtagelserne
Der er bred politisk enighed om at inkludere disse undtagelser, som vil blive præsenteret som et ændringsforslag til et lovforslag, der skal behandles i Folketinget i starten af juni. Hvis alt går som planlagt, forventes ændringerne at træde i kraft den 1. juli 2025, samtidig med et nyt kontanthjælpssystem.
Undtagelserne er blevet aftalt mellem partierne bag de skærpede optjeningsregler for kontanthjælp samt dem, der har indgået aftalen om den nye arbejdspligt. Disse aftaler blev indgået i oktober 2023 og omfatter partier som Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
De nye undtagelser dækker både børn af surrogatmødre, børn født under korte udlandsophold og personer, der er udsendt af den danske stat. En juridisk vurdering understøtter, at det er rimeligt at undtage disse grupper, uden at det underminerer arbejdspligten.
Der har været fokus på at sikre, at de nye regler ikke rammer de forkerte grupper. Det er vigtigt, at der tages hensyn til de borgere, der ikke var målet for lovgivningen. Politikerne har ønsket at finde en balance mellem at opretholde arbejdspligten og beskytte de berørte grupper.
De ekstra undtagelser forventes at medføre en udgift på cirka 2,2 millioner kroner i 2025, stigende til 3,3 millioner kroner i 2026 og fremover. Beskæftigelsesministeriet overvejer samtidig at ændre registreringssystemet, så internationalt adopterede kan registreres uden at skulle fremvise særlig dokumentation for deres status.