Ejendomssektoren er afgørende for Danmarks udvikling, da den står for opførelsen af nye boliger, kontorer og erhvervsbygninger. Desuden spiller den en central rolle i den grønne omstilling og energieffektivisering, som ofte finansieres gennem banker og realkreditinstitutter. En ny undersøgelse viser, at den systemiske buffer – et ekstra kapitalkrav for ejendomslån – har en betydelig større effekt end tidligere antaget. Det er nu vurderet, at bufferens kapitaleffekt beløber sig til 12 milliarder kroner, hvilket er 20 procent mere end de 10 milliarder, som det Systemiske Risikoråd først forudså. Denne overraskende stigning i kapitaleffekten betyder, at bufferen udgør en langt større udfordring for den finansielle sektor, hvilket i sidste ende hæmmer investeringer og vækst i hele landet.
Udfordringer for Bankerne og Ejendomsmarkedet
I en tid, hvor Danmark står over for vigtige investeringer i forsvar, infrastruktur og energiomstilling, er det problematisk, at den systemiske buffer binder ressourcer, som kunne være brugt til at fremme væksten. For bankerne og realkreditinstitutterne betyder denne buffer, at de skal afsætte betydelige midler, hvilket begrænser deres evne til at yde lån der, hvor behovet er størst.
Allerede i 2023 var der tvivl om nødvendigheden af bufferen, da det Systemiske Risikoråd fremhævede stigende renter og inflation som begrundelser. Men eftersom økonomien har udviklet sig med faldende renter og stabil inflation, er det nu endnu mere uklart, hvorfor bufferen stadig er på plads. De risici, som bufferen skulle beskytte mod, er ikke til stede hverken tidligere eller nu.
Den ekstra byrde fra bufferen har konkrete konsekvenser for hele samfundet. En rundspørge blandt kreditchefer viser, at mange oplever, at lån til ejendom er blevet dyrere, hvilket resulterer i færre rentable projekter og lavere investeringslyst. Dette rammer også finansieringen af energirenoveringer, som er essentielle for Danmarks klimaambitioner. Desuden kan adgangen til lejeboliger forringes, da både projekter forsinkes, og huslejen for nye boliger kan stige, hvilket især påvirker unge, der har svært ved at komme ind på boligmarkedet.
Konsekvenserne af bufferen ses ikke kun i de større byer, men også i landdistrikterne, hvor projekter kan blive helt opgivet. Hvis målet er at skabe bygninger med lavere energiforbrug og øge hastigheden på nye lejeboliger, er bufferen en hindring.
Evalueringen af den systemiske buffer er planlagt til efter sommerferien 2025, men der er behov for en hurtigere gennemgang. Hver dag, bufferen forbliver i kraft, begrænser vi mulighederne for at investere i fremtiden. Det er tid til at overveje bufferen kritisk og fjerne den, så der kan frigøres kapital til nødvendige investeringer, der kan sikre en stærkere og mere bæredygtig fremtid for Danmark.