Danmark er i gang med en spændende transformation. Over de næste 10-15 år vil vores landskab langsomt ændre sig. I dag er mange af de danske ådale og lavbundsområder intensivt dyrket, men fremover vil disse områder blive omlagt til at ligne deres oprindelige tilstand med snoede åer, hvor vandet kan flyde frit, og lavbundsjorde vil blive til frodige vådområder. Dette betyder, at Danmark får store områder med såkaldt vild natur.
Storkens Retur til Danmark
Storken er på vej tilbage til Danmark. I det vestlige Tyskland, hvor mange af de kommende storkepar stammer fra, vokser bestanden hurtigt med tocifrede årlige vækstrater. I 2024 er der omkring 13.000 storkepar i Tyskland – det højeste antal siden 1930’erne.
Men hvordan kan vi sikre, at de nye naturområder også kan rumme så mange dyrearter som muligt og dermed øge biodiversiteten? Det er et interessant spørgsmål, for hvad betyder vild natur egentlig? I Danmark er det svært at finde steder, der ikke er påvirket af mennesker – bortset fra vores kyst- og klitområder, har menneskelig aktivitet præget landskabet siden stenalderen. Faktisk er det velkendt, at storkebestanden voksede, da Romerriget kom til Europa.
For at sikre optimale forhold for truede engfugle, herunder storkene, er det vigtigt at undgå total tilgroning. Nogle enge skal have en skånsom pleje for at sikre, at de genskabte ådale og vådområder trives.
Hos Storkene.dk mener vi, at vi bør sigte efter et mosaiklandskab, hvor der er en blanding af dyrkede marker, græsenge, brakmarker, produktionsskove og naturskove med høj biodiversitet. Storken er blevet kaldt en kulturfølger, og den trives ikke nødvendigvis i eksempelvis naturparker.
Danmark har store ambitioner om at omdanne 100.000 hektar lavbundsjord til vild natur inden 2030. Om vi når dette mål er dog usikkert, da kun en lille del af arealet er blevet omlagt indtil videre. Ifølge de seneste tal er blot 187 hektar blevet omdannet, mens 32.000 hektar er under undersøgelse. Der er stadig lang vej til målet, men indsatsen fortsætter med støtte fra både nationale og EU-midler.
Lavbundsjorde rummer store mængder kulstof, der frigives som CO2, når jorden drænes og opdyrkes. Ved at omdanne disse områder til vild natur kan vi reducere CO2-udledningen betydeligt. Når lavbundsjorde ikke længere drænes og bliver til vådområder, stopper nedbrydningen af organisk materiale, hvilket forhindrer CO2-udslip.
Når landbrugsdriften stopper på lavbundsjorde, mindskes risikoen for udvaskning af kvælstof og fosfor, som kan forurene søer og vandløb, og det kan reducere problemer som algevækst og iltsvind, der skader både fiskebestande og vandkvaliteten.
Vådområderne kan også fungere som naturlige vandreservoirer, der regulerer vandstanden og mindsker risikoen for oversvømmelser – en vigtig faktor i lyset af klimaforandringer og ekstremt vejr.
Omdannelsen af lavbundsjorde til vild natur vil skabe levesteder for mange dyre- og plantearter, hvilket øger biodiversiteten. Mange arter, herunder storkene, vil få glæde