Nedenfor finder du teksten til den kendte børnesang, Snemand Frost Og Frøken Tø
Tekst: Halfdan Rasmussen
Melodi: Vagn Skovlund
Snemand Frost og frøken Tø
gik en tur ved Søndersø,
fandt en bænk og slog sig ned,
talte lidt om kærlighed.
Snemand Frost, som var lidt bleg,
spurgte: “Må jeg kysse dig?”
Men da frøken Tø var varm,
smeltede hans højre arm.
Da han kyssed’ hendes kind,
svandt han ganske langsomt ind.
Da han kyssed’ hendes mund,
blev han væk i samme stund!
På en bænk ved Søndersø,
sidder stakkels frøken Tø.
Snemand Frost er smeltet op.
Hun må ha’ ham i en kop.