På trods af navnet, så kommer romertal faktisk ikke bar fra Rom eller Romerriget. Det kommer faktisk fra etruskerne. Etrurien var en civilisation der levede omkring hvor det nordlige Italien er i dag. De var der fra før 800 f.Kr. til 300 f.Kr., hvor de blev en del af Romerriget. Men det var dem der først kom på talsystemet.
1 I
2 II
3 III
4 IV
5 V
6 VI
7 VII
8 VIII
9 IX
10 X
11 XI
12 XII
13 XIII
14 XIV
15 XV
16 XVI
17 XVII
18 XVIII
19 XIX
20 XX
21 XXI
22 XXII
23 XXIII
24 XXIV
25 XXV
26 XXVI
27 XXVII
28 XXVIII
29 XXIX
30 XXX
31 XXXI
32 XXXII
33 XXXIII
34 XXXIV
35 XXXV
36 XXXVI
37 XXXVII
38 XXXVIII
39 XXXIX
40 XL
41 XLI
42 XLII
43 XLIII
44 XLIV
45 XLV
46 XLVI
47 XLVII
48 XLVIII
49 XLIX
50 L
51 LI
52 LII
53 LIII
54 LIV
55 LV
56 LVI
57 LVII
58 LVIII
59 LIX
60 LX
61 LXI
62 LXII
63 LXIII
64 LXIV
65 LXV
66 LXVI
67 LXVII
68 LXVIII
69 LXIX
70 LXX
71 LXXI
72 LXXII
73 LXXIII
74 LXXIV
75 LXXV
76 LXXVI
77 LXXVII
78 LXXVIII
79 LXXIX
80 LXXX
81 LXXXI
82 LXXXII
83 LXXXIII
84 LXXXIV
85 LXXXV
86 LXXXVI
87 LXXXVII
88 LXXXVIII
89 LXXXIX
90 XC
91 XCI
92 XCII
93 XCIII
94 XCIV
95 XCV
96 XCVI
97 XCVII
98 XCVIII
99 XCIX
100 C
Baggrunden for romertal
I næsten 2000 år, var det romertal der blev brugt i Europa som talsystem. Dette er også derfor vi stadig ser romertal rundt omkring i Europa, på gamle bygninger, monumenter, grave og forskellige genstande. I dag bliver det normalt kun brugt på ure, eller som nummerering i og på bøger og kongerækker for eksempel.
Dengang brugte man dog ikke det romerske talsystem til matematik og udregninger. Det ville blive svært at holde styr på med dette talsystem. Så derfor brugte man redskaber som vi faktisk stadig kender til i dag, nemlig en tælleramme.
Der gik lidt tid før at systemet blev trukket på snore og sat i en ramme, men det blev også langsomt udformede til den vi kender i dag med ti tælleskiver (eller perler) per streng. I starten, inden man havde fundet på at sætte det hele op i en ramme, brugte man små sten eller skiver af metal eller lignende ting til at tælle. De ville lægge dem på en bræt, og rykke rundt på dem for at lægge til og fra, og udregne forskellige matematik problemstillinger. Dette blev kaldt abacus, som på græsk betyder bræt eller regnebræt.
Hvordan romertal fungerer
Når man bruger romertal, så er I simpelthen 1. Men det er kun nogle tal der har et bogstav. Nemlig kun 1, 5, 10, 50, 100, 500 og 1000. Når man skal skrive nogle tal som ikke er disse, så skal man skrive dem sammen. For eksempel skrives 2, ved at lave to 1-taller ved siden af hinanden, II. Så lægger man disse to sammen. Hvis man skal skrive 4, vil man til gengæld ikke skrive fire ettaller efter hinanden, men skriver 5 minus 1. Da dette er den korteste mulighed. 5, som er V, skrives til sidst, og med et ettal bag sig sådan: IV. Når ettallet står bagerst, så ved man. at det skal trækkes fra, og der står 4. Skulle man til gengæld skrive 6, så ville ettallet stå på den anden side: VI. Sådan gør man hele vejen igennem, så man egentlig skriver små regnestykker for hvert tal.
Der er også andre bogstaver for andre tal, men disse er ikke lige så brugt. Som for eksempel kan 7 skrives som P, og 11 kan skrives som O, eller 40 kan skrives som F. Men dette bliver sjældent brugt. Nul kom for eksempel også først lidt senere med i systemet, nemlig først i år 525, hvor de brugte N for ordet nulla, som betyder nul.
Det arabisk-indiske talsystem
Men som nævnt, bruger vi jo ikke romertal mere i dag. I stedet bruger vi titalssystemet, som vi jo alle kender med 1234… og så videre. Dette talsystem, decimaltalsystemet, blev opfundet i Indien, i ca. 500-tallet. Vi begyndte at bruge det i Europa i 1120, ved at araberne bredte det ud i verden. Det var dog først i 1500-tallet at romertal og tælle-brættene gik helt i glemmebogen. Nu i dag er titalssystemet det, der er allermest udbredt i hele verden.
Talsystemet er især specielt på grund af brugen af nul. Her er der et nulpunkt uden nogle værdi, hvorfra man kan gå i både minus og plus. Dette kommer højst sandsynligt fra, eller er et udtryk for den verdensforståelse som inderne havde. I denne kultur i vesten og Mellemøsten, er der et dualistisk syn på verden, med det gode og det onde. Minus og plus, og et punkt i midten af neutralitet og intethed. Dette kommer til udtryk i talsystemet. Der er teorier om, at tegnet nul oprindeligt har været, hvad der er det første bogstav for det indiske ord Nirvana, som har betydningen tomhed og ingenting.
Det talte talsystem
Men titalssystemet er faktisk endnu ældre. Fordi det mundtlige system, inden det blev nedskrevet, går endnu længere tilbage end det skrevne tital-system fra indien, der blev udbredt af araberne. Man mener nemlig, at det var indoeuropæere som vandrede fra Sortehavet af, som bragte det talte titalssystem med sig. Der er nemlig en fællesnævner for alle indoeuropæiske sprog. Her blev der talt på fingrene, derfor er det et titalssystem, og lyden af disse tal ligner hinanden.
Det var kun i nogle tilfælde at det var anderledes. Nemlig i Nordvesteuropa, hvor de keltisktalende folk som franskmænd og danskere de ville tælle i tyvetal-systemer. Hvilket vi stadig gør i dag. Vi talte nemlig ikke kun på fingre, vi talte også tæerne med. Derfor er 50 for eksempel halv-tredje-sinde-tyve, hvilket betyder: halvejs til det tredje gange tyve. Og 60 kommer fra tre snese, nemlig tre gange tyve.
Systemet med at bruge et tyvetal-system, ud fra at tælle både tæer og fingre, blev også brugt af Mayaerne. Men steder som Babylon, brugte man et tres-tal-system, baseret på tres. Dette system er det som vi stadig bruger til tid og vores ure. Her er der tres minutter på en time, og tres sekunder på et minut.
Tallenes form og betydning
Men hvorfor ser tallene ud som de gør i dag? Ja de har jo udviklet sig og ændret sig gennem tiden. Men det er ikke helt tilfældigt hvor stregerne er blevet sat. Der var nemlig et system i tallenes betydning og hvordan de blev tegnet. De havde nemlig helt oprindeligt et antal af vinkler der passede til tallets sum. 1 har en enkelt vinkel i toppen, og 2 plejede at have to vinkler med en vinkel istedet for en bue i toppen. Og tre havde tre vinkler, i stedet for en enkelt vinkel og to buer. Sådan var det med alle tallene. Helt op til 9, som havde ni vinkler. For eksempel ser man stadig de otte vinkler på tallet otte på lommeregneren. Og hvis man skriver et nul, så har det ingen vinkler, da det er helt rundt.