Flere grupper af borgere får nu fritagelse fra de krav, der gælder for ophold og beskæftigelse i kontanthjælpssystemet. Dette inkluderer børn, der er født i udlandet af surrogatmødre, samt dem, der er født under kortvarige ophold i udlandet. Disse undtagelser gælder også for internationalt adopterede børn, og beslutningen er truffet af de politiske partier bag det skærpede beskæftigelseskrav og arbejdspligten.
Politisk Enighed om Undtagelser
Der er bred politisk enighed om at undtage flere grupper fra disse krav. En ændring af lovforslaget om internationalt adopterede, som forventes behandlet i Folketinget i begyndelsen af juni, vil inkludere disse undtagelser. Formålet er, at de kan træde i kraft samtidig med det nye kontanthjælpssystem den 1. juli 2025.
De relevante partier, som omfatter Socialdemokratiet, Venstre, Moderaterne, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti, har indgået aftalen for at sikre, at disse grupper ikke bliver unødigt ramt af de strammere regler. Det vurderes, at det er rimeligt at lave disse undtagelser uden at gå på kompromis med arbejdspligtens grundlag.
Undtagelserne vil gælde for både børn af surrogatmødre og dem, der er født under korte ophold i udlandet, samt personer udsendt af den danske stat. En juridisk vurdering har understøttet beslutningen om at fritage disse grupper.
Der er enighed blandt politikerne om, at det har været vigtigt at identificere de rigtige grupper, der skal undtages fra de nye regler. Der har tidligere været kritik af, at fokus ikke var tilstrækkeligt på målgruppen under forhandlingerne omkring arbejdspligten.
De ekstra undtagelser vil ifølge estimater koste cirka 2,2 millioner kroner i 2025 og 3,3 millioner kroner i 2026 og årene efter, når man tager skat, tilbageløb og adfærd i betragtning. Beskæftigelsesministeriet overvejer samtidig at ændre registreringen af internationalt adopterede, så de kan registreres uden at skulle fremvise særskilt dokumentation for deres adoption.