Kapitalkravene til ejendomsektoren viser sig at have en større negativ indvirkning end tidligere antaget. Ifølge nye vurderinger er den systemiske buffer, som er et ekstra kapitalkrav for udlån til ejendomsvirksomheder, nu opgjort til at koste 12 milliarder kroner. Det er 20 procent mere end de 10 milliarder kroner, som blev vurderet af det Systemiske Risikoråd i første omgang. Denne stigning i kapitaleffekten viser, at konsekvenserne af bufferen er langt mere alvorlige, end man tidligere har regnet med.
Den systemiske buffers indvirkning på investeringer
Den systemiske buffer skaber unødvendigt pres på den finansielle sektor, hvilket hæmmer investeringer i vækst og udvikling. I en tid, hvor Danmark står over for store samfundsmæssige investeringer som forsvar, infrastruktur og energiomstilling, er det problematisk, at de ekstra kapitalkrav binder penge, som kunne være brugt til at fremme disse initiativer.
Der har allerede været spørgsmålstegn ved, om bufferen er nødvendig, især i lyset af faldende renter og stabil inflation. De risici, som bufferen skulle beskytte imod, er ikke til stede nu, ligesom de ikke var det dengang bufferen blev indført.
Finansministeren har tidligere fremhævet, at de danske banker står stærkt med sunde finansielle strukturer. Det er en vurdering, der deles af mange i branchen, især når man ser på, at den finansielle sektor allerede er underlagt strenge kapitalkrav. Den systemiske buffer fremstår derfor som en unødvendig byrde.
De negative konsekvenser af bufferen er allerede synlige. En rundspørge blandt kreditchefer i banker viser, at flertallet mener, at bufferen har gjort lån til ejendomsvirksomheder dyrere, hvilket fører til færre rentable projekter og lavere investeringslyst. Også projekter omkring energieffektivisering og nybyggeri er ramt, hvilket kan hæmme Danmarks klimaambitioner.
Desuden påvirker bufferen ikke kun store byer, men også landdistrikterne, hvor projekter kan blive droppet helt. Dette betyder, at der er en reel risiko for, at dele af Danmark ikke får den nødvendige finansiering.
Hvis målet er at reducere energispild og fremskynde opførelsen af nye lejeboliger, er bufferen et hinder. Den nuværende situation kræver derfor en hurtig evaluering af bufferkravet, som er planlagt til at blive gennemgået efter sommerferien 2025. Indtil da begrænser bufferen de ressourcer, der kan anvendes til nødvendige investeringer, og det haster med at se kritisk på denne situation for at sikre en mere bæredygtig fremtid for Danmark.