I denne uge er der fokus på undtagelser fra arbejdspligt for internationalt adopterede og andre grupper samt forbedring af barselsvilkår i Folketinget. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal blandt andet i samråd om mulighederne for at undtage flere grupper fra arbejdspligt i kontanthjælpssystemet.
Vigtige Lovforslag og Forbedringer
Tirsdag den 10. juni vil ministeren deltage i et samråd, hvor hun skal redegøre for de overvejelser, der ligger bag undtagelserne. Onsdag den 11. juni vil ministeren være med til 3. behandling af lovforslag L 207, som har til formål at forbedre barselsvilkårene for forældre til hospitalsindlagte nyfødte børn samt udvide retten til dagpenge under sorgorlov. Samme dag vil hun også deltage i behandlingen af lovforslag L 208, der ligestiller internationalt adopterede med personer født i Danmark og undtager dem fra arbejdspligt.
Lovforslag L 207 indeholder to væsentlige initiativer, der stammer fra en aftale om finansloven for 2025. Det indebærer, at forældre til hospitalsindlagte nyfødte kan få forlænget deres ret til fravær og barselsdagpenge fra tre måneder til 12 måneder hver. Derudover vil en såkaldt “tidligt hjemmeophold” nu blive sidestillet med hospitalsindlæggelse.
Der vil også blive udvidet mulighed for at få dagpenge under sorgorlov for forældre, der har mistet et barn og har haft tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et sygt barn i mere end to år. De nye barselsvilkår træder i kraft den 1. januar 2026, mens ændringerne til sorgorlov vil gælde fra den 1. juli 2025.
Lovforslag L 208 vil sikre, at internationalt adopterede behandles ligesom personer født i Danmark i forhold til opholds- og beskæftigelseskravene i kontanthjælpssystemet. Dette gælder for personer, der er adopteret som mindreårige fra lande uden for Danmark. Med lovændringen får internationalt adopterede ret til højere kontanthjælpssatser og vil ikke være underlagt arbejdspligt, selvom de er registreret som indrejst i CPR-registret.
Lovændringen træder i kraft den 1. juli 2025, så den kan implementeres samtidig med det nye kontanthjælpssystem og de skærpede beskæftigelseskrav.
Beskæftigelsesministeren skal også besvare en række spørgsmål fra medlemmer af partierne Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Disse spørgsmål drejer sig om ligebehandling af børn af ansatte i NGO’er og den private sektor samt om, hvordan arbejdspligten og beskæftigelseskravet påvirker danske virksomheder og deres evne til at sende medarbejdere til udlandet. Der vil også blive spurgt til, hvordan man kan sikre, at privatansatte, der arbejder i udlandet, ikke stilles dårligere end statsansatte i forbindelse med arbejdspligt og kontanthjælp.