
I denne uge vil arbejdspligt for internationalt adopterede samt forbedrede barselsvilkår være centrale emner i Folketinget, hvor beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen skal redegøre for flere initiativer.
Tirsdag den 10. juni skal ministeren deltage i et samråd, hvor der vil blive diskuteret muligheden for at undtage flere grupper fra arbejdspligten i kontanthjælpssystemet.
Vigtige lovforslag om barselsvilkår og arbejdspligt
Den efterfølgende dag, onsdag den 11. juni, vil ministeren være til stede under 3. behandling af lovforslag L 207. Dette lovforslag har til formål at forbedre barselsvilkårene for forældre til nyfødte, der er indlagt på hospitalet, samt at udvide retten til dagpenge under sorgorlov. Ministeren vil også være med til at behandle lovforslag L 208, som søger at sikre ligestilling for internationalt adopterede i forhold til arbejdspligt og kontanthjælp.
Lovforslag L 207 indeholder to væsentlige initiativer, der følger af en finanslovsaftale fra november 2024. Det indebærer, at forældre får forlænget deres ret til barselsdagpenge fra tre til 12 måneder, når deres nyfødte børn er indlagt på hospitalet. Desuden vil en såkaldt “tidligt hjemmeophold” ligestilles med hospitalsindlæggelse.
Derudover vil retten til dagpenge under sorgorlov blive udvidet for forældre, der har mistet et barn og har modtaget tabt arbejdsfortjeneste ved at passe et sygt barn i hjemmet i mere end to år. Disse ændringer forventes at træde i kraft henholdsvis den 1. januar 2026 og den 1. juli 2025.
Lovforslag L 208 har til formål at ligeholde rettighederne for internationalt adopterede, så de ligestilles med børn født i Danmark, når det kommer til opholds- og beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet. Dette vil sikre, at internationalt adopterede får adgang til højere kontanthjælpssatser og undgå arbejdspligt, selvom de er registreret i CPR-registret som indrejste.
Loven er planlagt til at træde i kraft den 1. juli 2025, så ændringerne kan implementeres samtidig med et nyt kontanthjælpssystem.
Samtidig vil der være et samråd, hvor ministeren skal svare på spørgsmål fra flere folketingsmedlemmer vedrørende undtagelser fra arbejdspligt for børn af statsudsendte og ansatte i forsvaret. Spørgsmålene omhandler blandt andet ligebehandling af danskere udsendt i privat sektor samt de udfordringer, som arbejdspligten kan medføre for danske virksomheder og organisationer.
Der vil også blive spurgt ind til, hvordan forskellige grupper, såsom danske ph.d.-studerende og ansatte i NGO’er, bliver behandlet under de nye regler. Ministeren vil blive bedt om at redegøre for de overvejelser, som ligger bag de forskellige undtagelser og ligestillinger i lovforslagene.