Folketinget har netop vedtaget et nyt lovforslag, der giver politiet mulighed for at bruge genetisk slægtsforskning som et værktøj i opklaringen af alvorlige forbrydelser. Det brede flertal, bestående af regeringen og partier som Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, har givet grønt lys til denne lov, som træder i kraft den 1. juli 2025.
Hvordan Genetisk Slægtsforskning Vil Blive Anvendt
Loven vil gøre det muligt for politiet at anvende genetisk slægtsforskning i efterforskninger af sager, der involverer alvorlige forbrydelser som terrorangreb, voldtægter og drab. Når politiet vurderer, at genetisk slægtsforskning kan være relevant i en konkret sag, kan de sammenligne dna-oplysninger fra et spor med data i en dna-baseret slægtsforskningsdatabase, herunder også i samarbejde med udenlandske myndigheder.
Resultaterne fra disse dna-søgninger vil kunne bruges i den videre efterforskning, hvor politiet kan anvende traditionelle slægtsforskningsmetoder til at finde frem til gerningspersonen.
Justitsministeren udtrykte tilfredshed med, at politiet nu får klare retningslinjer for brugen af genetisk slægtsforskning. Han fremhævede, at denne tilgang vil være til gavn for ofre og pårørende, mens den vil gøre det sværere for gerningspersoner at føle sig trygge.
Internationale erfaringer har vist, at genetisk slægtsforskning kan være en effektiv metode til at løse alvorlige kriminalsager. I USA er metoden blevet brugt med succes via kommercielle databaser, og i Sverige blev den anvendt i et pilotprojekt, der førte til opklaring af et gammelt dobbeltdrab.
Den nye lov giver politiet mulighed for at sammenligne dna-oplysninger, men kun under specifikke betingelser. Det kræver, at der er rimelig grund til at antage, at dna-sporet stammer fra gerningspersonen, og at efterforskningen drejer sig om alvorlige forbrydelser.
Genetisk slægtsforskning anvender dna-analyser til at fastslå slægtskab mellem personer, hvilket kan hjælpe politiet med at identificere slægtninge til en formodet gerningsperson. Gennem offentlige registre kan politiet kortlægge slægtsrelationer og muligvis skabe et stamtræ for at finde frem til gerningspersonen.