En vigtig milepæl er blevet nået i Den Grønne Trepart, efter at der er indgået en delaftale, som sætter rammerne for en ny reguleringsmodel. Aftalen er resultatet af samarbejde mellem partierne bag trepartsaftalen fra 2024.
Nye Krav til Kvælstofudledning i Landbruget
Som følge af denne aftale vil kravene til landbrugets kvælstofudledning til de danske kystvande blive skærpet. Aftalepartierne har besluttet at fastlægge et såkaldt braklægningspunkt, der vil definere det maksimale reguleringstryk for hver vandopland. Dette skridt er afgørende for, at Danmark kan overholde vandrammedirektivet inden 2030.
Den frivillige omlægning af arealer er en central del af Den Grønne Trepart, og den nye kvælstofreguleringsmodel fungerer som et sikkerhedsnet. Dette net skal sikre, at vandoplandene i Danmark opnår en god økologisk tilstand. Jo mere arealerne omlægges, desto mindre regulering vil være nødvendig.
I delaftalen er det blevet fastlagt, at der i et scenarie uden arealomlægning vil være en reduktion af kvælstofudledningen med 7.100 ton. Dette er en stigning fra det nuværende niveau på 3.500 ton. Reguleringstrykket er baseret på det nævnte braklægningspunkt, som angiver det maksimale reguleringstryk for de enkelte vandoplande.
Med de nye reguleringer forventes det, at omtrent halvdelen af de 108 kystvandoplande vil have de rette forudsætninger for at opfylde kravene i vandrammedirektivet inden 2027. Danmarks Grønne Arealfond vil i samarbejde med reguleringsmodellen og indsatsen mod spildevand bidrage til, at op til to tredjedele af kystvandoplandene kan nå deres mål i 2027.
Landbrugerne vil få større fleksibilitet til at vælge mellem forskellige metoder for at leve op til reguleringen. For eksempel kan de ændre deres afgrødevalg, så de kan reducere kvælstofudledningen ved at dyrke græs på dele af deres areal, hvilket kan åbne op for dyrkning af majs på andre områder. Denne tilgang til bæredygtig landbrugspraksis vil ikke kun gavne miljøet, men også fremme en mere ansvarlig ressourceforvaltning inden for landbruget.