Naomi Osaka forlod Arthur Ashe Stadium sent torsdag aften med en følelse, hun ikke havde forventet: ro. Hendes intense opgør mod Amanda Anisimova, der strakte sig over næsten tre timer med hårde dueller og skiftende momentum, endte med et nederlag på 6-7 (4), 7-6 (3), 6-3. Selvom det betød, at hun ikke nåede til sin tredje US Open-finale, var hendes udtalelser efter kampen præget af en positiv indstilling.
En Ny Begyndelse for Osaka
Hun forklarede, at hun ikke følte sig trist over nederlaget. Det var en mærkelig, men samtidig inspirerende oplevelse for hende. Hun følte, at hun havde givet sit bedste, og det motiverede hende til at træne hårdt og stræbe efter at blive bedre til næste gang.
Dette nederlag var hendes første i en Grand Slam-semifinale, da hun hidtil havde været ubesejret på dette niveau. Alligevel så Osaka det som en milepæl i sin rejse. Efter at have brugt et år på at finde sin vej tilbage efter barsel, nåede hun dybere ind i en major turnering end hun havde gjort siden 2021. Hun samlede fem sejre i New York, hvilket bragte hendes samlede antal i US Open op på 28 – flere end hun har i nogen anden Grand Slam – og hun sikrede sig en tilbagevenden til top 15 på verdensranglisten.
Selv om der var øjeblikke under kampen, der var svære for hende, såsom at miste momentum ved 4-4 i andet sæt, betragtede hun det som en læringsmulighed. Statistikkerne fra kampen fortalte også en historie: 43 serveess var det højeste antal af nogen kvinde i turneringen, og hun havde 142 vundne bolde, kun overgået af Anisimova. For en spiller, der havde sat sig for at blive seedet i majors denne sæson, var det en betydelig fremgang.
At nå så langt i US Open gav hende et stort selvtillidsboost. Hun indrømmede, at hun faktisk havde nået længere, end hun havde troet, og hun så frem til at præstere godt ved Australian Open, hvor hun traditionelt har gjort det godt.
Det eneste tidspunkt, hvor hendes facade knækkede, var, da hun blev spurgt om sine Labubu-figurer, som hun samler på. Hun havde planer om at tilpasse dem med en sløjfe fra sidste års US Open-kits, hvilket gjorde hende lidt trist.
Osaka fremhævede, hvor meget denne sæson allerede har givet hende. Hun anerkendte, at smerter og ubehag er en del af spillet på dette niveau, men hun betragtede dem som “prisen for at spille på højeste niveau.” Det, der betød mest for hende, var den mentale omstilling, der havde ført hende tilbage til Arthur Ashe.
Inden turneringen følte hun, at hun allerede havde overgået sine egne forventninger. Hun erkendte, at hendes værste år stadig ville være bedre end andres bedste år. Derfor arbejdede hun på at finde måder at tænke positivt på.
Hendes hårdeste arbejde har været det mentale, hvor hun har lært at acceptere mindre scener tidligere på året, forblive ydmyg og minde sig selv om, hvorfor hun spiller tennis. Hun udtrykte et ønske om at spille flere kampe og opleve atmosfæren på Arthur Ashe Stadium, og hun var villig til at acceptere den hårde træning, der kræves for at komme dertil.