Eddy Merckx, en af de mest ikoniske cykelryttere i historien, har altid været kendt for sin evne til at dominere både klassikere og Grand Tours. I 1970 var han på vej til at cementere sin status som en legende i cykelsporten, da han deltog i Giro d’Italia som den klare favorit. Med tidligere sejre i både Giro d’Italia og Tour de France, var forventningerne til Merckx enorme, og han stod over for et stærkt felt af italienske modstandere, der var fast besluttede på at udnytte enhver svaghed hos den allerede berømte “The Cannibal.”
Merckx’ Uovervindelige Ånd
Under Giro d’Italia i 1970 oplevede Merckx dog uventede udfordringer. På den sjette etape, der førte til Malcesine, mistede han kontakt med favoritterne og tabte mere end et minut på den hårde stigning ved Croce Domini. Mange mente, at dette kunne være begyndelsen på enden for hans chancer i løbet. Men Merckx viste sin uovervindelige ånd ved at komme stærkt tilbage på nedkørslen, hvor han formåede at indhente de tabte sekunder. Det blev hurtigt klart, at hans rivaler ikke udnyttede deres fordel, hvilket kun styrkede Merckx’ beslutning om at kæmpe videre.
Den syvende etape fra Malcesine til Brentonico bød på den udfordrende stigning Cima Polsa, som skulle vise sig at være en afgørende test for Merckx. Mange havde forudset, at denne etape ville være, hvor han ville bryde sammen, men Merckx havde andre planer. På den grusbelagte del af Cima Polsa angreb han solo og efterlod sine konkurrenter i støvskyen. Det var en perfekt demonstration af hans styrke og beslutsomhed. Selvom han fik en punktering på nedkørslen, krydsede han målstregen som vinder, 12 sekunder foran Martin Vandenbossche og 44 sekunder foran sin holdkammerat Italo Zilioli.
Med denne sejr genvandt Merckx den rosa trøje, som han først havde båret i 1968. Fra dette øjeblik og fremad var der ingen, der kunne røre ved hans føring. Han fortsatte med at vinde tidskørslen i Treviso to dage senere og styrede den anden halvdel af Giroen med stor selvsikkerhed. Den store finale i Bolzano blev en triumf, hvor han kunne fejre sin anden sejr i Giro d’Italia, og hans navn blev for evigt indskrevet i cykelsportens historie.