I dag præsenterer justitsministeren et nyt lovforslag, der skal sikre, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) har de nødvendige værktøjer til at udføre sine vigtige opgaver. Disse opgaver inkluderer at forebygge og bekæmpe alvorlige trusler fra terror, spionage og sabotage fra statslige aktører. Lovforslaget er en opfølgning på evalueringen af PET-loven fra 2022 og bygger videre på den styrkelse af tilsynet med efterretningstjenesterne, som blev vedtaget sidste år.
Styrkelse af PET’s værktøjer i en usikker tid
Danmark befinder sig i en af de mest udfordrende sikkerhedssituationer siden den kolde krig, og truslen fra terror er stadig høj. Regeringen mener derfor, det er vigtigt at sikre, at PET har de rette værktøjer til at håndtere sine opgaver effektivt. De oplysninger, som PET vil kunne indsamle og behandle i henhold til det nye lovforslag, kan være afgørende for at opdage potentielle trusler i tide, såsom spionageaktiviteter.
Lovforslaget har været til offentlig høring i fire uger, og der er blevet foretaget justeringer baseret på feedback fra forskellige organisationer, herunder medier og journalister. Justeringerne har til formål at sikre, at PET ikke får flere beføjelser end nødvendigt for at kunne udføre sit arbejde.
Justitsminister Peter Hummelgaard udtaler, at danskernes sikkerhed er regeringens højeste prioritet. Han understreger, at den teknologiske udvikling kræver, at PET løbende får adgang til de rette værktøjer for at beskytte befolkningen. Med de nye værktøjer vil PET være bedre rustet til at opdage og håndtere trusler tidligt, hvilket er essentielt i den nuværende sikkerhedssituation. Lovforslaget tager også højde for den kritik, der er kommet frem under høringen.
Det nye lovforslag er et skridt i retning af at følge op på evalueringen af PET-loven fra juni 2022. Sidste år blev tilsynet med efterretningstjenesterne styrket, hvilket betyder, at Tilsynet med Efterretningstjenesterne nu kan føre bagudrettet kontrol med PET’s operationer og undersøge konkrete sager ved anmodning fra Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne.
Lovforslaget indebærer flere ændringer til PET-loven, herunder muligheden for, at andre myndigheder kan give PET direkte adgang til relevante registre og systemer. Det skal også præciseres, hvordan PET kan indhente retskendelser, når der anmodes om søgninger i rådata.
Regeringen ønsker desuden at fastsætte klare rammer for PET’s arbejde med store datasæt. Selvom PET allerede har mulighed for at indsamle og behandle store mængder data, er der behov for specifik regulering af dette område, da den nuværende lov fra 2014 ikke dækker det.
De nye regler skal sikre, at PET ikke får mere magt end nødvendigt for at bekæmpe trusler som terror og spionage. PET vil kunne opbevare og analysere større datasæt under bestemte betingelser, men reglerne for behandling af oplysninger om enkeltpersoner forbliver uændrede.
Lovforslaget forventes at træde i kraft den 1. oktober 2025, en smule senere end den oprindelige planlagte dato, der var 1. juli 2025. For mere information kan du læse evalueringen af PET-loven her.
Der er også konkrete eksempler på, hvordan PET kan anvende de nye regler om større datasæt. For eksempel kan PET analysere offentligt tilgængelige informationer for at opdage udenlandske påvirkningskampagner, eller de kan undersøge mønstre i dansk eksport for at finde ulovlige salg til Rusland. Ifølge lovforslaget vil PET kunne bruge store datasæt til at afdække udenlandsk spionage ved at forbinde oplysninger om