
Den 10. februar 2024 mistede Danmark en bemærkelsesværdig sjæl, da Tomas Strøbye, søn af de kendte skuespillere Lone Hertz og Axel Strøbye, gik bort i en alder af 58 år. Hans liv var præget af både personlige udfordringer og en utrættelig kamp for rettighederne for mennesker med handicap.
En livslang kamp
Som barn blev Tomas hjerneskadet som følge af en vaccine, hvilket resulterede i betydelige kommunikationsudfordringer. På trods af disse vanskeligheder udviklede han et stærkt skriftsprog ved hjælp af staveplader, hvilket gjorde det muligt for ham at udtrykke sine tanker og følelser. Hans mor, Lone Hertz, dokumenterede deres rejse i 1980 med dokumentarfilmen “Tomas – et barn du ikke kan nå” og senere i 1992 med bogen “Sisyfosbreve”. Disse værker gav et indblik i deres liv og den daglige kamp for forståelse og accept.
Et nyt kapitel
I en alder af 37 år oplevede Tomas en betydelig forandring i sit liv. Han flyttede fra en døgninstitution til Egmont Højskolen ved Odder. Her deltog han aktivt i skolens aktiviteter, lyttede til foredrag og begyndte at rejse verden rundt med sine hjælpere. Denne periode markerede en tid med personlig vækst og nye oplevelser for Tomas.
Kampen for stemmeret
Tomas’ status som umyndiggjort forhindrede ham i at udøve sin stemmeret ved folketingsvalg. Dette førte til, at Lone Hertz og andre engagerede sig i en juridisk kamp mod den danske stat for at sikre stemmeret til personer i lignende situationer. Selvom de ikke vandt sagen, resulterede deres indsats i en ændring af værgemålsloven i 2018, hvilket gav flere umyndiggjorte borgere ret til at stemme.
En tragisk afslutning
Den 5. februar 2024 faldt Tomas i sit hjem på Frederiksberg og pådrog sig alvorlige skader. Han blev indlagt på Rigshospitalet og lagt i respirator. Efter seks dage traf Lone Hertz den hjerteskærende beslutning at slukke for respiratoren i overensstemmelse med Tomas’ ønske. Han blev begravet på sin 58-års fødselsdag i Gentofte Kirke.
Et moderligt løfte
Inden Tomas’ bortgang gav Lone Hertz ham et løfte om at fortsætte kampen for mennesker med handicap. Hun har siden været en stærk fortaler for bedre vilkår og rettigheder for denne gruppe i samfundet. Hendes engagement er blevet en hyldest til hendes søns liv og de udfordringer, han stod overfor.
Tomas Strøbyes liv var en fortælling om modstandskraft, kærlighed og en utrættelig kamp for retfærdighed. Hans arv lever videre gennem de ændringer, han inspirerede, og den fortsatte indsats fra dem, der elskede ham.