Kryolit er et sjældent mineral med den kemiske formel Na₃AlF₆, også kendt som natriumhexafluoroaluminat. Det er karakteriseret ved sin glasagtige, gennemsigtige til hvide farve og har en hårdhed på 2,5 til 3 på Mohs’ skala. En bemærkelsesværdig egenskab ved kryolit er dets lave brydningsindeks, tæt på vandets, hvilket gør det næsten usynligt, når det nedsænkes i vand. Denne unikke egenskab forvirrede engang bjergværksarbejdere i Grønland, der brugte kryolit som ankre og så dem “forsvinde” under vandet.
Opdagelsen af Kryolit i Grønland
Kryolit blev først opdaget i Grønland i slutningen af det 18. århundrede. Den danske læge og veterinær Peter Christian Abildgaard identificerede i 1799 kryolit som et selvstændigt mineral og påviste dets indhold af aluminium og fluor. Navnet “kryolit” stammer fra det græske “kryos” (frost) og “lithos” (sten), hvilket betyder “issten”. Den eneste betydelige forekomst af kryolit blev fundet ved Ivittuut i Arsukfjorden i det sydvestlige Grønland.
Industriel udnyttelse og økonomisk betydning
Fra midten af 1800-tallet blev kryolit en vigtig ressource for Danmark. Den danske kemiker Julius Thomsen udviklede mellem 1849 og 1852 processer til industriel fremstilling af soda og alun ved hjælp af kryolit, hvilket gjorde produktionen mere økonomisk fordelagtig. Kryolit blev også anvendt som flusmiddel i aluminiumproduktionen, da det sænker smeltepunktet for aluminiumoxid og dermed reducerer energiforbruget i elektrolyseprocessen.
Minedriften i Ivittuut blev en central økonomisk aktivitet for Grønland og Danmark. Kryolitminen var aktiv fra 1854 til 1962, med fortsat udskibning af eksisterende lagre indtil 1987. Indtægterne fra kryolitudvindingen bidrog væsentligt til den danske økonomi i denne periode.
Strategisk betydning under anden verdenskrig
Under Anden Verdenskrig blev kryolit betragtet som et strategisk materiale på grund af dets afgørende rolle i aluminiumproduktionen, essentiel for fremstilling af fly. Efter Tysklands besættelse af Danmark i 1940 opstod der bekymring blandt de allierede, især USA og Canada, for at sikre adgang til kryolitminen i Ivittuut. Denne bekymring førte til diplomatiske spændinger mellem de allierede nationer, da kontrol over kryolitforsyningen blev anset for vital i krigsindsatsen mod Tyskland.
Afslutning af minedriften og eftermæle
Efterspørgslen efter naturlig kryolit faldt i løbet af det 20. århundrede, især med udviklingen af syntetisk kryolit, der kunne produceres industrielt. Dette, kombineret med udtømningen af ressourcerne i Ivittuut, førte til minens lukning i 1962 og den endelige ophør af udskibning i 1987. I dag er naturlig kryolit ekstremt sjælden, og den nødvendige kryolit til industrielle formål fremstilles syntetisk.
Kryolitminedriften i Grønland har efterladt et komplekst eftermæle. Økonomisk set bidrog den betydeligt til både grønlandsk og dansk økonomi i over et århundrede. Samtidig har der været debat om de miljømæssige og sociale konsekvenser af minedriften, samt fordelingen af de økonomiske gevinster mellem Grønland og Danmark. Denne historie illustrerer de udfordringer og muligheder, der følger med udnyttelsen af naturressourcer i koloniale og post-koloniale sammenhænge.