Hvor Sidder Leveren?

Hvor Sidder Leveren

Hvor Sidder LeverenDen menneskelige krop er fuld af organer, der hver især er vigtige for vores helbred og almene  tilstand. Et af disse er leveren, der med en vægt på omkring 1,5 kilo hører til det største organ i kroppen. Leveren er placeret i højre side af kroppen – i bughulen, som udgør den øverste del af maven – lige under mellemgulvet. Den ligger dog ikke og svæver frit omkring, men er beskyttet bag ved ribbenene og har lungerne placeret over sig og mavesækken ved siden af. Således indgår den i det enestående system, der får vores krop til at fungere i et sindrigt samspil mellem de mange øvrige organer.

Leveren – et livsvigtigt organ

Selv om leveren ikke er et organ vi som sådan mærket noget til, så har den i høj grad sin berettigelse. Ren faktisk hører den til blandt de livsvigtige organger – ligesom hjertet og lungerne. Den er nemlig forbundet med vores fordøjelsessystem og ud over at styre vores almindelige fordøjelse, kan den således også være med til at udskille alkohol, medicin og lignende, som vores krop reelt ikke har behov for hober sig op. Dertil kommer en række andre opgaver, som leveren tager sig af:

  • Regulering af blodsukkeret

Er blodsukkeret for højt omdanner leveren det til glykogen, der opmagasinerer sukkeret i kroppen. Er det derimod for lavt nedbryder leveren dette glykogen, så kroppen atter kan få energi

  • Filtrering af blodet

Blodet fra vores mave-tarm kanal bliver renset i leveren, inden det sendes tilbage til hjertet, og videre ud i kroppen

  • Lagring af vigtige vitaminer

Der lagres en række vigtige vitaminer i leveren – blandt andet A- og B12-vitamin

  • Produktion af galde

Leveren producerer galde i forbindelse med vores fordøjelse. Denne indeholder nedbrudte affaldsstoffer og særlige fordøjelsesenzymer. Netop galden er vigtigt for, at vi er i stand til at optage fedt i kroppen, som enzymerne nedbryder så vi får glæde af det – ligesom den også er vigtig for at vi kan skille os af med affaldsstoffer gennem afføringen

Leveren er altså et af de steder i kroppen, hvor der foregår allermest – og det er derfor afgørende, at den fungerer optimalt.