Der er 365 dage på et år
Stiller man de fleste spørgsmålet: Hvor mange dage er der på et år? Så er det hurtige svar 365. Og det er for så vidt også sandt. I hvert fald de fleste år. For hvis man holdt hårdt på, at et år altid var på præcis 365 dage, ville vi rent faktisk mangle 0,24 dage. Hvert år. Og det ville på sigt betyde, at vi om cirka 725 år ville have rykket så meget rundt i forhold til årstiderne, at det ville være forår i september og efterår i marts. Og vores længe ventede sommerferie kunne vi så holde i juledagene. Årsagen til dette er, at den helt korrekte længde på et år er 365,2425 dage. For det er netop så længe det tager for jorden at dreje blot én gang rundt om solen. For at undgå dette, har man derfor indført det der kaldes for skudår.
En ny kalender – en ny tidsregning
Skudår blev indført allerede helt tilbage i middelalderen – eller nærmere betegnet i 1582. Her besluttede Pave Gregor at udligne den forskel, der gennem årene var opstået mellem den gamle julianske kalender og årets generelle gang. Det skete ganske enkelt ved at fjerne 10 hele dage fra kalenderen, og på den måde gik man med ét fra den fjerde til den 15. oktober dette år. Og derfor var det lige for en kort bemærkning svært at svare på spørgsmålet om hvor mange dage er der på et år? Eftersom det var Pave Gregor der gennemførte denne lettere dramatiske beslutning, betød også at den nye kalender, der efterfølgende blev indført, blev opkaldt efter ham. Den hedder derfor Den gregorianske Kalender. Og det er den vi benytter den dag i dag.
En ekstra dag hvert 4. år
Samtidig med den nye kalender indførte man også skudår hvert fjerde år. Her blev de overskydende timer og døgn fra de sidste tre år – samt det kvarte døgn fra indeværende år – samlet. Og en ny dato opstod: Nemlig den 24. februar. Netop derfor har februar 29 dage på skudår i stedet for de sædvanlige 28 dage alle andre år. Men hvornår er det så skudår? Ja, oprindeligt var det alle de år, der var delelige med tallet fire. Det blev dog hurtigt klart, at det ville give endnu en forskydning i kalenderåret. Derfor blev det indført, at alle årstal der var delelige med 100 ikke var skudår – hvorimod dem der var delelige med tallet 400 var skudår. Derfor er året 2020 skudår – og der samme gør sig gældende med 2024 og 2028. Her har vi en hel ekstra dag at gøre godt med sammenlignet med de øvrige år.
Antal dage pr måned:
Januar – 31 dage
Februar – 28 dage/29 dage
Marts – 31 dage
April – 30 dage
Maj – 31 dage
Juni – 30 dage
Juli – 31 dage
August – 31 dage
September – 30 dage
October – 31 dage
November – 30 dage
December – 31 dage