Brasilien er et land med en bemærkelsesværdig sproglig mangfoldighed, hvor portugisisk fungerer som det officielle og mest udbredte sprog. Landets sproglige landskab er formet af en rig historie med indfødte kulturer og forskellige immigrantgrupper, hvilket har resulteret i en kompleks mosaik af sprog og dialekter.
Portugisisk: Det dominerende sprog
Portugisisk blev indført i Brasilien af portugisiske kolonister i begyndelsen af 1500-tallet og er siden blevet det primære sprog for omkring 98% af befolkningen. Brasilien er det eneste land i Sydamerika, hvor portugisisk er det dominerende sprog, hvilket adskiller det fra sine spansktalende naboer. Den brasilianske variant af portugisisk har udviklet sig selvstændigt fra den europæiske version og indeholder unikke træk inden for udtale, ordforråd og grammatik. For eksempel er det traditionelle pronomen “tu” (‘du’) stort set erstattet af “você” i daglig tale, hvilket påvirker verbets bøjning.
Regionale forskelle og dialekter
Selvom portugisisk er udbredt i hele Brasilien, eksisterer der regionale variationer i udtale og ordbrug. Disse forskelle er dog generelt beskedne, og en fælles “rigsbrasiliansk” norm findes ikke. Traditionelt har sproget i Rio de Janeiro haft høj prestige, men lokale dialekter og udtaleformer varierer på tværs af regioner.
Oprindelige sprog: En truet arv
Før den portugisiske kolonisering blev Brasilien beboet af talrige indfødte stammer, der talte et væld af forskellige sprog. I dag er der rapporteret omkring 217 oprindelige sprog i Brasilien, primært talt i de nordlige regioner. Disse sprog tilhører forskellige sprogfamilier som Tupi-Guarani, Macro-Jê og Arawak. Desværre er mange af disse sprog truet, og det anslås, at kun mellem 10.000 og 40.000 personer samlet set har et oprindeligt sprog som modersmål. Eksempler på sådanne sprog inkluderer Ticuna, Kaingang og Kaiwá Guarani.
Immigrantsprog: Tysk, italiensk og japansk
Brasilien har gennem sin historie modtaget betydelige bølger af immigranter, hvilket har introduceret nye sprog til landet. Tysk er det næstmest talte sprog i Brasilien og tales af omkring 1,9% af befolkningen. Mange tysktalende bosatte sig i det sydlige Brasilien i det 19. og 20. århundrede, især i delstaterne Rio Grande do Sul og Santa Catarina. Italiensk har også en tilstedeværelse, især i São Paulo og Rio Grande do Sul, men det er ikke bevaret i samme omfang som tysk. Derudover huser Brasilien en af de største japanske befolkningsgrupper uden for Japan, primært koncentreret i São Paulo-regionen.
Fremmedsprog: Engelsk og spansk
Engelsk er det mest studerede fremmedsprog i Brasilien og undervises ofte i skoler og private institutioner. Spansk forstås af mange brasilianere, især i grænseområderne, på grund af landets geografiske nærhed til spansktalende nationer og ligheder mellem de to sprog. Dog er flydende spansk ikke udbredt i hele landet, da interessen for engelsk som andetsprog ofte er større.
Forskelle mellem brasiliansk og europæisk portugisisk
Selvom brasiliansk og europæisk portugisisk er gensidigt forståelige, er der markante forskelle i udtale, ordforråd og grammatik. For eksempel udtales “s” i slutningen af et ord som “ss” i Brasilien, mens det i Portugal ofte udtales som “sh”. Desuden har brasiliansk portugisisk en tendens til at bevare udtalen af ubetonede vokaler, hvorimod de i europæisk portugisisk ofte svækkes eller reduceres. Disse forskelle afspejler de unikke kulturelle og historiske udviklinger i de to regioner.
Sammenfattende er Brasiliens sproglige landskab præget af en dominerende portugisisk kerne, beriget af en mangfoldighed af oprindelige og immigrantsprog. Denne sproglige diversitet afspejler landets komplekse historie og kulturelle rigdom, hvilket gør Brasilien til et unikt eksempel på sproglig og kulturel sammensmeltning.