Svaret på spørgsmålet “Hvad koster et kørekort?” ser på ingen måde ens ud for alle – og det kan faktisk være utroligt svært at vurdere, hvad et kørekort i virkeligheden kommer til at koste. Det afhænger nemlig først og fremmest af hvilken køreskole, du vælger. Dernæst handler det om, hvor mange køretimer, du skal bruge, inden du er klar til at komme til køreprøve. Når du har taget en køreprøve, så er der den risiko, at du har bestået – men dumper du, så skal du op igen. Og det samme gælder teoriprøven. På den måde kan det hurtigt løbe op, hvis ikke du er opmærksom, eller hvis det ikke falder dig naturligt at køre bil.
Hvis du vil finde ud af, hvad svaret på spørgsmålet “hvad koster et kørekort?” er, så kan du dog læse med lige her, hvor vi giver dig nogle tips og tricks til at du kan finde et estimat.
Trin 1: Find en god pris på grundpakken
Grundpakken er ikke ens hos alle køreskoler, og derfor vil priserne også variere. Spørgsmålet er, om du nødvendigvis skal tage det billigste kørekort, som du kan finde. I virkeligheden bør du her kigge på, hvad den enkelte køreskole kan tilbyde dig.
Alle køreskoler inkluderer den såkaldte lovpakke – inkluderer den ikke andet end den, så vil du højst sandsynligt have fundet det billigste valg, men ikke nødvendigvis det bedste.
Lovpakken inkluderer:
- 29 lektioner teori
- Fire lektioner på en lukket bane, som også kaldes en manøvrebane
- 16 lektioner på veje, herunder også mørkekørsel, motorvejskørsel og lignende
- Fire lektioner på køreteknisk anlæg.
Trin 2: Undersøg hvad der yderligere skal betales
Som sagt vil det være den billigste – men er den også billigst, hvis du tillægger ekstra udgifter?
Udover minimumskravene, så kommer du også til at skulle bruge en teoribog – hvis ikke den står som inkluderet i prisen, skal du selv betale for den. Teoriprøven koster også penge, og du skal hver gang betale fuld pris for at tage en ny – det samme gælder køreprøven.
Hvis du går hen og dumper enten køreprøven eller teoriprøven, så anbefaler mange, at du tager nogle ekstra køre- og teorilektioner afhængig af, hvad dit behov er. Det koster også ekstra at skulle have dem – dog er det de færreste, der ikke får brug for i hvert fald én af delene, og du bør derfor ligge nogle få oveni budgettet.
Når du tager kørekort, så skal du også igennem et førstehjælpskursus, hvis ikke du har et, der i forvejen er gældende. Står det ikke som inkluderet i prisen, så skal du også betale for det.
For at få dit kørekort, så skal du også kunne fremvise en lægeattest – og den er heller ikke gratis. Denne vil dog sjældent være inkluderet, så den skal du blot tillægge dit eget budget. Den betales hos lægen.
Nogle køreskoler tager penge for at bestille en køreprøve til dig – det koster nemlig også penge. Andre køreskoler inkluderer det i prisen. Det afhænger fra skole til skole.