9 UD AF 10 SPARER 3.000 KR. PÅ DERES BILFORSIKRING

Gør som 800.000 andre! Indtast din nummerplade og få overblik på 30 sekunder - gratis:


Hvad Er Pi?

What Is Pi

3.141592653589793238462643383279502884197

Hvad er pi? Det er kort fortalt et tal, der beskriver forholdet mellem omkredsen på en cirkel og cirklens diameter. Det vil med andre ord sige længden af omkredsen divideret med længden af diameteren. En cirkel med en diameter på 1, vil således have en omkreds, som er lig med pi. Pi kaldes også for Arkimedes’ konstant, og optræder flere steder især indenfor matematik og fysik – og som tilmed har sin egen dag: Nemlig pi-dag, som falder og fejres den 14. marts.

Tal, tegn og brøker

What Is Pi

Tallet pi skrives ofte som 3,1415926535 eller blot 3,14. Og skulle man høre til dem, der har svært ved at huske blot disse 3 tal, findes der er en sjov lille huskeremse:

”Hvad er pi? Tre komma en fire en fem ni”

Men der er flere forskellige måder at skrive tallet pi på. Skal det skrives med et matematisk tegn ser det således ud:

Hvis man ikke vælger at skrive pi med de ofte angivne ti decimaler, bruger man ofte afrundingen 3,14. Men det kan også skrives som brøkerne:

22/7 eller endnu mere præcist: 355/113

Fra videnskab til underholdning

Ud over at have en fast plads i den videnskabelige verden, har pi også ofte været omdrejningspunktet for diverse konkurrencer. Her har det været til opgave at huske flest decimaler i tallet, der har uendeligt mange af dem. Bogstaveligt talt. I 1995 genkaldte japaneren Hiroyuki Gotokunne de første 42.195 decimaler af pi – men det tog også 17 timer. I 2006 blev denne rekord slået af endnu en japaner, der dermed blev den første til at sige pi med 100.000 decimaler! Det er dog kun de færreste der kan bryste sig af, at kunne meget mere end de 10 første decimaler – og officielt er det kun lykkedes ganske få mennesker i verden at huske mere end 10.000 decimaler af den mytiske konstant.