Urbanisering er en samfundsproces, der indebærer en voksende andel af en nations befolkning, der bor i byer i stedet for i landområder. Denne proces kan ske på grund af flere faktorer, herunder økonomisk udvikling, industrialisering og migration.
Urbanisering er ofte forbundet med en række økonomiske og sociale forandringer. Dette kan omfatte overgangen fra en hovedsagelig landbrugsbaseret økonomi til en industri- eller serviceorienteret økonomi. Desuden kan det føre til en stigning i uddannelsesniveauer og levevilkår for nogle, mens det også kan skabe sociale og økonomiske uligheder.
Hastigheden og omfanget af urbanisering kan variere meget fra land til land. I mange udviklingslande kan urbanisering forekomme hurtigt og uden tilstrækkelig planlægning, hvilket kan resultere i opbygningen af slumområder og belastning på infrastrukturen.
Urbanisering medfører både udfordringer og muligheder. På den ene side kan det føre til øget pres på infrastrukturen, miljøet og de sociale tjenester. På den anden side kan det også skabe muligheder for økonomisk vækst og udvikling, forbedret adgang til tjenester og kulturel diversitet.
Det er derfor afgørende, at urbanisering håndteres på en bæredygtig og inkluderende måde, der maksimerer dens positive effekter, mens negative konsekvenser minimeres. Bæredygtig urbanisering er en nøgleprioritet i FN’s 2030 dagsorden for bæredygtig udvikling.