“Undtagelsestilstand” refererer til en midlertidig og ekstraordinær tilstand, hvor normale love og rettigheder kan være sat ud af kraft, og hvor regeringen får udvidede beføjelser for at håndtere en specifik krise eller trussel. Under en undtagelsestilstand kan visse borgerlige friheder og rettigheder blive begrænset, og staten kan få beføjelser til at træffe foranstaltninger, som ellers ville være ulovlige eller forfatningsstridige.
Der kan være forskellige grunde til at erklære undtagelsestilstand, herunder, men ikke begrænset til, krig, indre uroligheder, naturkatastrofer, epidemier eller andre alvorlige nødsituationer.
Det præcise indhold og konsekvenserne af en undtagelsestilstand kan variere fra land til land, afhængigt af den gældende forfatning eller lovgivning. I nogle lande kræver en sådan erklæring godkendelse fra et parlament eller en anden lovgivende forsamling, mens det i andre lande kan besluttes udelukkende af landets øverste leder eller regering.
Mens en undtagelsestilstand kan være nødvendig for at adressere en akut trussel eller krise, er det også vigtigt at overveje de potentielle misbrug af magt, der kan opstå. Derfor bør sådanne foranstaltninger normalt kun anvendes som en sidste udvej og kun i en begrænset periode.