Umami er en af de fem grundsmage, der også omfatter sød, sur, salt og bitter. Ordet “umami” stammer fra japansk og betyder bogstaveligt talt “velsmagende” eller “lækker smag”. Denne smagssans blev først identificeret og beskrevet af den japanske videnskabsmand Kikunae Ikeda i begyndelsen af det 20. århundrede.
Umami er kendt for at have en fyldig og kødfuld karakter og anses ofte for at være mere kompleks og subtil end de andre grundsmage. Den opstår primært som reaktion på tilstedeværelsen af glutamat, en aminosyre, der findes naturligt i visse fødevarer og også kan tilføjes som smagsforstærker. Eksempler på fødevarer, der er rige på umami, inkluderer kød, fisk, tang, modne oste og tomat.
Smagen af umami spiller en vigtig rolle i kulinariske oplevelser og er kendt for at forbedre og intensivere andre smagsoplevelser. Det er også blevet beskrevet som en “fylde” eller “rundhed” i smagen, der bidrager til at gøre en ret mere tilfredsstillende og kompleks.
Mens umami er særligt associeret med japansk madlavning på grund af dets opdagelse af en japansk forsker, er det en universel smag, der findes i mange kulturers køkkener. I dag er forståelsen af umami og dets betydning i madlavning og gastronomi blevet bredt anerkendt på verdensplan, og det fortsætter med at inspirere kokke og kulinariske eksperimenter overalt.