“Namaste” er et udtryk, der stammer fra sanskrit, det gamle sprog i Indien, og det bruges primært i hinduistiske, buddhistiske og yogiske traditioner. Det er en hilsen eller et udtryk for respekt og anerkendelse, der er almindeligt i mange dele af Sydasien og i visse vestlige kulturer, der praktiserer yoga og meditation.
Bogstaveligt oversat betyder “namaste” “jeg bøjer mig for dig” eller “jeg ærer dig.” Det er en gestus, hvor man samler håndfladerne foran brystet, lader tommelfingrene røre brystet og bøjer hovedet let. Gestussen ledsages normalt af at sige “namaste.”
“Namaste” bruges som en høflig og respektfuld måde at hilse på eller tage afsked med nogen. Det symboliserer gensidig anerkendelse af hinandens indre guddommelighed eller åndelighed og en anerkendelse af, at vi alle er forbundet. Det udtrykker også ydmyghed og taknemmelighed.
I nogle yogiske og spirituelle kontekster kan “namaste” også bruges som en slags velsignelse eller en måde at udtrykke ønsket om indre fred, kærlighed og harmoni.
Det er vigtigt at bemærke, at betydningen og brugen af “namaste” kan variere lidt mellem forskellige regioner og kulturer, men det generelle koncept af respekt, anerkendelse og åndelig forbindelse er fælles for de fleste tolkninger.