Konfirmation er en kirkelig handling og tradition, der især er udbredt inden for den lutherske kirke, herunder den danske folkekirke. Ritualen markerer en overgang fra barn til voksen og er en bekræftelse af barnets dåbsløfte. Navnet “konfirmation” stammer fra det latinske “confirmatio”, som betyder “bekræftelse”.
Konfirmationen blev indført i Danmark i 1736 af Christian VI som en obligatorisk kirkelig handling. Den havde oprindeligt til formål at sikre, at unge mennesker kendte til kristendommens grundlæggende læresætninger, før de blev betragtet som voksne medlemmer af menigheden. I dag er konfirmationen dog ikke obligatorisk, men mange unge vælger alligevel at blive konfirmeret.
Forberedelsen til konfirmationen involverer ofte et år med konfirmationsundervisning, hvor de unge bliver introduceret til bibelhistorier, kristen etik, trosbekendelsen og kirkens traditioner. Efter denne undervisningsperiode følger selve konfirmationsgudstjenesten, hvor konfirmanden offentligt bekræfter sin tro.
Konfirmationen har også en stor kulturel og social betydning i Danmark. For mange unge er konfirmationen en anledning til at fejre overgangen til voksenalderen sammen med familie og venner. Dagen markeres ofte med en stor fest, gaver og tøj, der symboliserer overgangen fra barn til voksen.
Selvom konfirmationen har en religiøs oprindelse, vælger nogle unge at deltage i konfirmationen af kulturelle eller traditionelle årsager snarere end af dybt religiøse årsager. Uanset årsagen er konfirmationen en vigtig milepæl i mange unges liv, der både repræsenterer en bekræftelse af tro og en festlig markering af overgangen til voksenlivet.