Intertekstualitet er et begreb inden for litteratur- og kulturteori, der refererer til den måde, hvorpå tekster – hvad enten det er litteratur, film, kunst eller andet – refererer til og interagerer med andre tekster. Ordet “tekst” i denne sammenhæng kan forstås bredt, ikke kun som skrevne værker, men som ethvert kulturelt udtryk. Intertekstualitet handler om, hvordan betydning skabes gennem relationer mellem forskellige tekster.
Dette begreb blev især populært i anden halvdel af det 20. århundrede, hvor teoretikere som Julia Kristeva begyndte at udforske de dybere forbindelser mellem tekster. Ifølge Kristeva er enhver tekst en mosaik af citater; alt, hvad vi læser, hører, og ser, er influeret af tidligere tekster.
Intertekstualitet kan manifestere sig på mange måder. For eksempel kan en forfatter direkte citere et andet værk, en film kan indeholde en scene, der efterligner en anden berømt film, eller et kunstværk kan inkorporere elementer fra tidligere kunstneriske traditioner. Disse referencer kan skabe dybere betydninger, fremkalde bestemte følelser eller tanker hos publikum, eller tjene som kritik eller hyldest til det originale værk.
At forstå intertekstualitet kan berige ens oplevelse af kunst og kultur. Når man genkender og forstår de mange forbindelser, der eksisterer mellem tekster, kan man opnå en dybere forståelse af kunstnerens hensigt, samfundets kulturelle kontekst, og den komplekse web af relationer, der definerer vores kulturelle landskab.
Kort sagt, intertekstualitet minder os om, at intet værk står alene; alt er en del af en større dialog i den kulturelle hukommelse.