Ordet “insolvent” refererer til en juridisk tilstand eller økonomisk situation, hvor en person, virksomhed eller organisation ikke er i stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser, herunder at betale gæld eller opfylde sine finansielle forpligtelser til kreditorer. En entitet anses for at være insolvent, når dens samlede gæld overstiger dens aktiver, hvilket betyder, at den ikke har tilstrækkelige midler til at dække sine gældsbetalinger.
Insolvens kan opstå af forskellige årsager, herunder dårlig økonomisk styring, for stort gældsniveau, tab af indtjening, retssager eller andre uforudsete økonomiske vanskeligheder. Når en person eller en virksomhed er insolvent, kan det føre til juridiske konsekvenser og foranstaltninger, der kan omfatte konkurs, tvangsafvikling af aktiver eller forhandlinger med kreditorer for at finde en løsning på gældsproblemet.
Der er forskellige typer af insolvens, herunder:
- Likvidationsinsolvens: Dette er, når en enhed ikke har nok likvide midler (kontanter eller let omsættelige aktiver) til at betale sine gældsbetalinger i øjeblikket.
- Balanceinsolvens: Dette opstår, når en enheds samlede gæld overstiger dens samlede aktiver, herunder både likvide midler og ejendomme, der kan realiseres.
Insolvens er et vigtigt begreb inden for økonomi og jura, da det kan have vidtrækkende konsekvenser for dem, der oplever det. Løsninger for insolvens kan omfatte restrukturering af gæld, likvidation af aktiver eller konkursprocedurer, alt afhængigt af de specifikke omstændigheder og juridiske rammer i det pågældende land eller jurisdiktion.