Holocaust er betegnelsen for den systematiske og omfattende udryddelse og folkemord på omkring seks millioner jøder, såvel som millioner af andre, herunder romani-folket, homoseksuelle, politiske modstandere og handicappede, der blev begået af det nazistiske Tyskland og dets allierede og kollaboratører under Anden Verdenskrig. Holocaust fandt sted fra 1941 til 1945 som en central del af Adolf Hitlers nazistiske regime og den såkaldte “endelige løsning på det jødiske spørgsmål.”
Under Holocaust blev millioner af mennesker deporteret til koncentrationslejre og udryddelseslejre, hvor de blev underkastet umenneskelige forhold, tvangsarbejde, sult og brutalitet. Millioner blev myrdet i gaskamre eller henrettet på anden vis som en del af nazisternes systematiske forsøg på at udrydde jøderne og andre grupper, de anså for uønskede.
Holocaust har en dyb og rystende indvirkning på verdenshistorien og er blevet betragtet som en af de mest grusomme forbrydelser mod menneskeheden. Det har også været et centralt element i bestræbelserne på at bevare historisk hukommelse og forhindre gentagelse af lignende forbrydelser. Holocaustmindesmærker og museer, såsom Auschwitz-Birkenau i Polen og Yad Vashem i Israel, tjener som vigtige mindesmærker og uddannelsescentre for at minde om ofrene og udbrede viden om Holocaust.
Det internationale samfund har også arbejdet for at retsforfølge dem, der var ansvarlige for forbrydelserne under Nürnbergprocessen og senere internationale retssager mod nazistiske krigsforbrydere. Holocaust er blevet studeret, diskuteret og mindet som et vigtigt kapitel i verdenshistorien for at forstå rædslerne ved totalitarisme, had og intolerance og for at fremme menneskerettigheder og fred.