Halveringstid er et begreb, der bruges inden for videnskab og især inden for radioaktivitet og kernefysik. Det refererer til den tid, det tager for halvdelen af mængden af en radioaktivt stof at nedbrydes eller omdannes til andre stoffer gennem radioaktivt henfald.
Radioaktive stoffer er ustabile og afgiver stråling i form af partikler eller elektromagnetisk stråling for at opnå en mere stabil tilstand. Under denne proces bliver stoffet gradvist mindre radioaktivt over tid, indtil det til sidst når en stabil tilstand, hvor det ikke længere henfalder.
Halveringstiden er den tid, det tager for mængden af det radioaktive stof at falde til det halve af sin oprindelige mængde. Det betyder, at hvis man har en vis mængde af et radioaktivt stof, vil halvdelen af det omdanne sig til andre stoffer i løbet af en halveringstidsperiode.
Halveringstiden er en vigtig egenskab ved radioaktive stoffer, da den giver en idé om deres stabilitet og nedbrydningshastighed. Stoffer med kort halveringstid er meget radioaktive og omdannes hurtigt til andre stoffer, mens stoffer med lang halveringstid er mindre radioaktive og nedbryder langsommere.
Halveringstiden kan variere betydeligt afhængigt af det specifikke radioaktive stof. Nogle radioaktive isotoper har halveringstider på sekunder eller minutter, mens andre kan have halveringstider på århundreder eller endda tusindvis af år.
Halveringstiden spiller en vigtig rolle i mange anvendelser inden for videnskab og teknologi, herunder radioaktivt dating, medicinsk billedbehandling, strålebehandling og energiproduktion i kernekraftværker. Det er afgørende at forstå halveringstiden for radioaktive stoffer for at sikre sikkerhed og effektiv anvendelse af disse stoffer i forskellige sammenhænge.