“Halleluja” er et udtryk, der stammer fra hebraisk og er kendt i flere religiøse traditioner, især inden for jødedommen og kristendommen. Det er et hebraisk sammensat ord, der består af to dele:
“Hallelu” (הַלְּלוּ) kommer fra roden “hll,” som betyder “at priste” eller “at lovprise” på hebraisk.
“Jah” (יה) er en kortform af det hebraiske navn for Gud, “Yahweh” eller “Jehova”.
Så “Halleluja” betyder “Lovpris Jah” eller “Pris Herren” på hebraisk. Det er et udtryk for lovsang og taknemmelighed overfor Gud og har været brugt i religiøse sammenhænge i tusinder af år.
I Bibelen, især i Salmerne, er “Halleluja” et almindeligt brugt udtryk for at udtrykke lovprisning, glæde og taknemmelighed overfor Gud for Hans storhed, barmhjertighed og mirakler. Det bruges ofte i bønner, sange og religiøse ceremonier som et udtryk for troendes hengivenhed til Gud.
“Halleluja” er også blevet kendt og brugt uden for religiøse sammenhænge som en generel udråb af glæde, triumf eller begejstring over noget storslået eller positivt, selvom det stadig bærer sin oprindelige forbindelse til lovprisning af Gud.
Udtrykket “Halleluja” er blevet en integreret del af kulturen og musikken i mange samfund og er et af de mest kendte religiøse udtryk i verden. Det har inspireret talrige sange, koraler og musikstykker, der udtrykker glæde, taknemmelighed og åndelig oplevelse.