Emeritus er en ærestitel, der anvendes til at betegne en person, typisk en professor eller en akademiker, der har trukket sig tilbage fra sin aktive stilling, men stadig bevarer visse privilegier og anerkendelse i sit fagområde. Ordet “emeritus” stammer fra latin og betyder bogstaveligt talt “fortjent” eller “værdig”. Titlen tildrages enkeltpersoner, der har gjort en betydelig indsats inden for deres profession gennem mange år.
Når en person bliver udnævnt som emeritus, indikerer det ofte, at vedkommende har opnået en imponerende akademisk karriere og har bidraget væsentligt til sit felt. Selvom vedkommende ikke længere er aktivt ansat, beholder emeritus en særlig status og respekt inden for det akademiske miljø.
Typisk kan en emeritus beholde adgang til universitetsfaciliteter, biblioteker og forskningsressourcer. Denne fortsatte forbindelse giver vedkommende mulighed for at fortsætte med at forfølge forskning og bidrage til akademiske diskussioner på trods af pensioneringen. Emeritusstatus er således en anerkendelse af en livslang indsats og et ønske om at opretholde forbindelsen mellem den pensionerede person og det akademiske samfund.
Det er vigtigt at bemærke, at tildelingen af emeritusstatus varierer fra institution til institution og kan have forskellige kriterier. Generelt set symboliserer denne ærestitel dog en påskønnelse af den enkeltes dedikation, viden og indflydelse på deres fagområde.