Densitet refererer til massetætheden af et materiale, som er et mål for massen per enhedsvolumen. Densitet angives ofte i enheder som kilogram per kubikmeter (kg/m³) eller gram per kubikcentimeter (g/cm³). Begrebet bruges bredt inden for forskellige videnskabelige og ingeniørvidenskabelige discipliner, herunder fysik, kemi, materialvidenskab og geovidenskab.
Densitet er en væsentlig parameter, når man skal forstå et materials egenskaber og adfærd under forskellige betingelser. For eksempel har metaller generelt høj densitet, hvilket betyder, at de indeholder en stor masse inden for et relativt lille volumen. I modsætning hertil har gasser lav densitet, da deres masse er spredt over et større volumen.
Formlen for beregning af densitet er defineret som:
Densitet = Masse/Volumen
hvor:
- Densitet er massetætheden,
- Masse er mængden af stof i et objekt eller et materiale, og
- Volumen er den plads, et objekt eller materiale optager.
Densitet spiller en central rolle i mange fænomener og anvendelser, herunder materialeteknik, fluidmekanik, og miljøvidenskab. I skibsfart er forståelse for densitet essentiel, da det påvirker skibes opdrift og stabilitet i vand. I atmosfærisk videnskab hjælper kendskab til densiteten af luftlag med at forudsige vejr- og klimaforhold.
Densitet er også relateret til opdrift, et fænomen beskrevet af Archimedes’ princip. Det fortæller os, at et objekt nedsænket i en væske oplever en opdriftskraft, der er lig med vægten af den fortrængte væske. Dette princip forklarer, hvordan og hvorfor objekter som skibe og isbjerg kan flyde på vandets overflade trods deres betydelige masse.
I resume er densitet et grundlæggende koncept, der hjælper med at karakterisere og forstå materialer og systemer i videnskaben, og det har talrige praktiske anvendelser i vores dagligdag.